Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 43 —
et av die spørsmaal som alene troen, denne lidenskabelige og dumme
bekræftelse av det absurde, kan løse. Dst er det største av alle
mirakler. Her har vi ikke andet at gjøre end at fastslaa
virkningene, de praktiske følger av dette mirakel.
Efter forgjæves anstrængelser i tusener av aarhundreder for
at komme til sig selv igjen, fortapt og spredt i materien, som den
gir liv og sætter i bevægelse, finder guddommen et støttepunkt, et
slags brændpunkt for sin egen samling. Det er mennesket, dets
udødelige sjæl, som paa en besynderlig maate er fængslet i et
dødelig legeme. Men hvert menneske individuelt betragtet er altfor
uendelig begrænset, for litet til at omfatte den guddommelige
umaa-delighet; det kan bare indeholde en meget liten smule av den,
udødelig som det hele. Derav følger at det guoddommelige væsen, det
absolut umaterielle væsen, aanden, er delelig som materien. Se der
er igjen et mysterium hvis løsning maa overlates til troen.
Hvis gud i sin helhet kunde bo i hvert menneske, vilde hvert
menneske være gud. Vi vilde ha en umaadelig mængde guder, hver
av dem begrænset ved alle de andre og hver allikevel uendelig ; en
motsigelse som nødvendigvis vilde indeholde menneskenes gjensidige
tilintetgjørelse, umuligheten av at der fandtes mer end et av dem.
Hvad de smaa deler angaar, er det anderledes: intet-er i
virkeligheten mer rationelt end at endel er begrænset av en anden del. og
at den er mndre end sit hele. Her fremstiller sig bare en anden
motsigelse. At være begrænset, at være større og mindre, er
egenskaper ved materien, ikke ved aanden. Som materialistene forstaar
aanden, er forholdet ganske visst et andet, fordi efter deres lære
aanden i virkeligheten ikke er andet end et utslag av menneskets
helt og holdent materielle organisme ; og da avhænger aandens
storhet eller litenhet absolut av den menneskelige organismes større
eller mindre materielle fuldkommenhet. Men disse samme
egenskaper, begrænsning cg relativ storhet, kan ikke tillægges aanden slik
som idealistene forstaar den, den absolut umaterielle aand, aanden
som bestaar utenfor al materie. Hos den kan ikke findes hverken
noget større, eller mindre, eller nogen grænse mellem aandene ; ti
der er bare en aand : gud. Tilføier man at de uendelig smaa og
begrænsede dele som utgjør de menneskelige sjæle paa samme tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
