Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 53
At teologene, politikerne og juristene finder dette saare godt,
det kan vi forstaa. Som disse abstraktioners préster, lever de ikke
av andet end denne uavladelige ofring av folkets masser. At
meta-fysiken ogsaa gir sit samtykke dertil, kan heller ikke forundre.
Den har ingen anden opgave end at retfærdiggjøre og gjøre
fornuftig saavidt mulig det som er uretfærdig og fornuftstridig.
Men at den positive videnskap selv hittil har vist de samme
til-bøieligheter, se det er hvad vi maa bekræfte og beklage. Den har
bare kunnet gjøre det av to grunde: først fordi den staar utenfor
folkets liv og repræsenteres av en priviligert stand; og dernæst
fordi den, indtil nu, har opstillet sig selv som det absolute og
endelige maal for al menneskelig utvikling; mens en forstandig kritik,
som den er istand til og tilsidst vil se sig nødt til at øve mot sig
selv, skulde ha bragt den til at forstaa at den bare er et nødvendig
middel til virkeliggjørelsen av et ganske anderledes ophøiet maal:
den fuldstændige menneskeliggjørelse av de virkelige forhold for
alle de virkelige individer, som fødes, lever og dør paa jorden.
Den positive videnskaps umaadelige fordel fremfor teologien,
metafysikeii, politikken og den juridiske ret bestaar deri, at den,
istedetfor de falske og uheldsvangre abstraktioner som, disse
systemer præker, sætter sande abstraktioner som uttrykker tingenes
almindelige natur eller selve deres logik, deres almindelige forhold
og de almindelige love for deres utvikling. Se det er det som
skiller den dypt fra alle tidligere systemer og som for altid vil sikre
den en stor plads i det menneskelige samfund. Den vil paa en
maate utgjøre dets kollektive samvittighet. Men der er en side
som den absolut har fælles med alle disse systemer : den nemlig at
den ikke har og ikke kan ha til gjenstand andet end abstraktioner,
og at den ved selve sin natur, er tvungen til at overse de virkelige
individer, utenfor hvilke selv de sandeste abstraktioner ikke har
nogen virkelig tilværelse. For at raade bot paa denne
grundman-gel, maa den positive videnskaps praktiske fremgangsmaate bli en
anden end tidligere systemers. Disse har benyttet sig av
massernes uvidenhet til at ofre dem med vellyst for sine abstraktioner,
som forresten altid var meget indbringende for deres legemlige
repræsentanter. Den første maa i erkjendelse av sin absolute mangel
paa evne til at forstaa de virkelige individer og interessere sig for de-
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
