Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 55 —
og at den paa samme tid viser os de almindelige betingelser som
er nødvendige for den virkelige frigjørelse av de individer som lever
i samfundet. Se, det er dens opgave, det er ogsaa dens
begrænsning utover hvilken den sociale videnskaps virksomhet ikke skulde
være andet end avmægtig og ulykkebringende. Ti utenfor disse
grænser begynder de doktrinære og regjeringslystne fordringer
fra dens anerkjendte repræsentanter, dens presters side. Og det
er i sandhet paa tide at slutte med alle paver og prester : vi vil
ikke mere vite av dem, selv om de ogsaa kaldte sig
socialdemokrater.
Endnu engang, videnskapens eneste opgave, det er at oplyse
veien. Men livet alene, befriet fra alle hindringer av regjeringer
og doktriner, og gjengit helt ut til sin egen umiddelbare
virksomhet, kan skape.
Hvorledes løse denne motsigelse ?
Paa den ene side er videnskapen uundværlig for samfundets
fornuftige organisation ; paa den anden side maa den, ute av st&nd
som den er til at interessere sig for det som er virkelig og levende,
ikke blande sig i samfundets virkelige eller praktiske organisation.
Denne motsigelse kan bare løses paa en eneste maste: at
videnskapen ophører at være et moralsk væsen som bestaar utenfor
menneskenes sociale liv og som saadant repræsenteres av et laug av
anerkjendte lærde, og istedet spredes blandt folkets masser.
Videnskapen som er kaldet til herefter at bli samfundets kollektive
samvittighet, maa virkelig bli alles eiendom.. Uten at miste sin
almindelige karakter, som den aldrig kan opgi uten at ophøre at
være videnskap, og alt mens den fortsætter at beskjæftige sig
utelukkende med de almindelige aarsaker, almindelige betingelser
og almindelige forhold mellem individer og ting, vil den faktisk
gaa op i alle de menneskelige individers umiddelbare og virkelige
liv. Det vil være en bevægelse i likhet med den som i begyndelsen
av reformationstiden bragte protestantene til at si, at der
trængtes ikke længer prester, idet hvert menneske for fremtiden blev
sin egen prest, idet hvert menneske, takket være alene vor herre
Jesu Kristi usynlige mellemkomst, endelig var lykkedes at svælge
den gode gud. Men her gjælder ikke hverken vor herre Jesus
Kristus eller den gode gud, eller den politiske frihet, eller den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
