Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 57 —
Endnu engang, livet, ikke videnskapen, skaper livet; alene
folkets egen umiddelbare handling kan skape folkets frihet. Uten
tvil vilde det være meget heldig om videnskapen fra denne dag av,
kunde lyse op folkets selvvalgte vei til sin frigjørelse. Men bedre
er det at være uten lys end at ha et falskt lys, som. er tændt
karrig utenfra med det aapenbare maal at føre folket vild.
Forresten vil folket ikke helt mangle lys. Det er ikke forgjæves, at et
folk har gjennemløpet en lang historisk bane og betalt sine
feiltagelser med aarhundreder av frygtelige lidelser. Det praktiske
sammendrag av disse smertelige erfaringer utgjør en slags
overlevert videnskap, som i visse henseender er værd like meget som
den teoretiske videnskap. Desuten er der en del av den studerende
ungdom, de blandt de borgelige studerende so;m føler tilstrækkelig
hat til løgnen, hykleriet, til uretfærdigheten og til borgerskapets
nederdrægtighet, til at finde mot til at vende det ryggen og
tilstrækkelig lidenskap til at slutte sig uten forbehold til
proletariatets retfærdige og menneskelige sak, — disse vil, som jeg allerede
har sagt, bli folkets broderlige lærere; idet de bringer det de
kund-skaper det endnu mangler, vil de gjøre enhver styrelse av lærde
fuli..iommen unyttig.
Maa folket passe sig for de lærdes styrelse, er der saa meget
sterkere grund til at beskytte sig mot de inspirerte idealisters. Jo
mere oprigtige de er, disse troende og digtere om himmelen, desto
farligere blir de. Den videnskabelige abstraktion, har jeg sagt, er
en fornuftig abstraktion, sand i sit væsen, nødvendig for livet,
hvis teoretiske fremstilling, hvis samvittighet den er. Den kan,
den maa, optages og fordøies av livet. Den idealistiske
abstraktion, gud, er en tærende gift, som ødelægger og opløser livet, som
forfalsker og dræper det. Idealistenes hovmod som- ikke er et
personlig, men et guddommelig hovmod, er uovervindelig og
uforsonlig. Det kan, det maa dø, men det vil aldrig vike, og saalænge
det endnu har et aandedræt igjen, vil det forsøke at tvinge verden
under sin guds hæl, likesom Prøissens løitnanter, disse Tysklands
praktiske idealister, gjerne vilde se den knuses under sin konges
sporede støvle. Det er den samme tro — gjenstandene er ikke engang
meget forskjellige — og det samme resultat av troen, slaveriet.
Samtidig er det den krasseste og mest brutale materialismes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
