Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 58 —
triumf : det trænger ikke at paavises for Tysklands vedkommende,
!ti man maatte i sandhet være blind for ikke at se det, i dette
øieblik. Men jeg finder det endnu nødvendig at paavise det med
hensyn til den guddommelige idealisme.
Som den øvrige del av verden, er mennesket et fuldstændig
materielt væsen. Aanden, evnen til at tænke, at motta og
reflektere over de forskjellige indtryk saavel ydre som indre, at erindre
dem efterat de er forbigangne, og gjenfremstille dem ved
indbildningskraften, at sammenligne dem og sondre mellem dem, at
abstrahere deres fælles bestemmelser og netop derved skape
almindelige eller abstrakte begreper, endelig at forme idéerne ved
at gruppere og forbinde begrepene paa forskjellige maater, —•
forstanden med ett ord, den eneste skaper av hele vor tankeverden,
er en egenskap ved det dyriske legeme og navnlig ved hjernens
fuldstændig materielle organisme.
Vi vet det ganske sikkert, ved den almindelige erfaring, som
ingen kjendsgjerning nogensinde har motsagt, og som ethvert
menneske kan sande hvert øieblik av sit liv. Hos alle dyr, ikke
und-tat de laveste arter, finder vi en viss grad av forstand, og vi ser
at i arternes række den dyriske forstand utvikler sig i samme
forhold som artens organisme nærmer sig menneskets; men at alene
hos mennesket opnaar forstanden den evne til abstraktion som
egentlig utgjør tanken.
Den almindelige erfaring1) som, engang for alle, er den eneste
oprindelse, kilden til alle vore kundsgaper, viser os da, for det
første, at enhver forstand altid er knyttet til et eller andet dyrisk
legeme, og for det andet, at intensiteten, kraften i denne dyriske
virksomhet avhænger av den dyriske organismes større eller
mindre fuldkomimenhet. Dette andet resultat av den menneskelige
i) Man maa vel skjelne mellem den almindelige erfaring, hvorpaa
al videnskap er grundlagt, og den almindelige tro, hvortil
idealistene vil støtte sine overbevisninger. Den første er en virkelig
forstaaelse av virkelige kjendsgjerninger ; den anden er bare en
antagelse av kjendsgjerninger som ingen har set og som følgelig er i
motstrid med alles erfaring. — Bakunins anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
