Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 61 —
for at gjenta det, aldrig var andet end det fantastiske, ideelle,
poetiske gjenskin, eller det omvendte billede av de samme ideer.
Først grove avgudsbilleder, blev de litt efter litt rene aander, som
er til utenfor den synlige verden, og endte tilsidst, sorn følge av
en lang historisk utvikling, med at smelte sammen til et eneste
guddommelig væsen, en ren, evig, absolut aand, verdenernes
skaper og herre.
I enhver utvikling, rigtig eller falsk, virkelig eller indbildt,
saavel kollektiv som individuel, er det altid det første skridt som
koster, den første handling som er den vanskeligste. Naar engang
dette skridt er gjort og den første handling fuldbragt, ruller
resten sig naturlig op som en nødvendig konsekvens. Det som var
vanskelig i den historiske utvikling av denne frygtelige religiøse
galskap som vedblir at besætte os og knuse os, det var da at stille
en guddommelig verden, likegyldig hvilken, utenfor den virkelige
verden. Dette første utslag av galskap, som var saa naturlig fra
fysiologisk synspunkt og følgelig nødvendig i menneskehetens
historie, fuldbragtes ikke med ett slag. Der trængtes jeg vet ikke
hvormange aarhundreder for at utvikle denne tro og bringe den
til at gjennemtrænge menneskenes aandelige vaner. Men, efter
engang at være fæstnet, er den blit almægtig, som-det
nødvendigvis gaar med enhver galskap, som bemægtiger sig menneskets
hjerne. Ta en gal: hvad der end er den særlige gjenstand for
hans galskap, vil man finde at den uklare og fikse idé som har
besat ham synes ham den naturligste sak av verden, og at omvendt
de naturlige og virkelige ting som er i motsigelse med denne idé
synes ham at være latterlige og avskyelige galskaper. Nuvel,
religionen er en kollektiv galskap, saa meget mægtigere som det
er en traditionel galskap og dens oprindelse taper sig i en
overordentlig fjern fortid. Som kollektiv galskap har den
gjennemtrængt folkets sociale tilværelse i alle dens enkeltheter saavel
offentlige som private, den har indforlivet sig i samfundet, den
er blit saa at si dets kollektive sjæl og tanke. Ethvert menneske
er omgit av den fra fødselen, han indsuger den med morsmelken,
optar den i sig ved alt han hører, ved alt han ser. Han er blit
saaledes næret med den, forgiftet, gjennemtrængt av den i hele sit
væsen, at han senere hvor kraftig hans naturlige aand end er,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
