Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 76 —
republik, kan De være sikker paa at han paany forbereder sig paa
at klippe sin folke-hjord.
Liberalt som det var, voltairiansk, og drevet av sit
temperament til en merkelig snever og brutal positivisme, for ikke at si
materialisme, maatte da det franske borgerskap, efter at det ved
sin triumf i 1830 var blit statens herskende klasse, nødvendigvis
skaffe sig en officiel religion. Tingen var ikke let. Det kunde
ikke uten videre igjen gi sig ind under den romerske katolicismes
aak. Der var mellem det og romerkirken en avgrund av blod og
hat, og hvor praktisk og klok man end er blit, lykkes man aldrig
at undertrykke i sit bryst en lidenskap som er utviklet av
historien. Forresten vilde det franske borgerskap ha bedækket sig med
latterlighet, hvis det var vendt tilbake til kirken for at ta del i
gudsdyrkelsens fromme ceremonier, en væsentlig betingelse for en
naadebringende og oprigtig omvendelse. Mange har vel forsøkt
det, men deres heltemod hadde ikke andet resultat end en
frugtesløs forargelse. Endelig var en tilbakevenden til katolicismen
umulig paa grund av den uløselige motsætning, som bestaar
mellem Roms uforanderlige politik og utviklingen av middelklassens
økonomiske og politiske interesser.
I denne henseende er protestantismen meget bekvemmere.
Det er idealet av en borgerlig religion. Den indrømmer netop saa
megen frihet, som de borgerlige trænger, og har fundet utvei til
at forsone de himmelske længsler med den agtelse som de jordiske
interesser kræver. Vi ser ogsaa at det især er i de protestantiske
lande at handel og industri har utviklet sig. Men det var umulig
for borgerskapet i Frankrike at gjøre sig protestantisk. For at
gaa over fra en religion til en anden, for at forandre religion, maa
man, — medmindre man gjør det som forretning som det
undertiden gjøres av jøderne i Rusland og Polen, som lar sig døpe tre,
fire gange, for hver gang at motta en ny belønning, — ha en
smule religiøs tro. Nuvel, i den borgerlige franskmands
udelukkende positive hjerte er der ikke plads for denne smule. Han
bekjender den dypeste likegyldighet for alle spørsmaal, undtagen
sin pengepung først og fremst, og derefter sin sociale
forfengelighet. Han er likesaia likegyldig for protestantismen som for
katolicismen. Paa den anden side vilde det franske borgerskap
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
