Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 DEN: BORGERLIG HUMANE AANDSDANNELSE.
Tolerance det samme som laks Moral. Dyderne er her
Sparsomhed, Soberhed, Orden; i en højere Række: Ærlig-
hed, selv om den er plump, Hæderlighed, selv hvor den
synes enfoldig, Retsind, selv hvor det synes borneret, —
Dyder, som er særlig vigtige og paaskjønnelsesværdige i
Forretningslivet. Idealer dannes altid saaledes: halvt som
Forhøjelse af Egenskaber, man har og sætter Pris. paa,
halvt Fremstilling af de Egenskaber, man mest savner og
som det "koster: mest: "Overvindelse at antage, … Tidens
Humanitetsideal er paa samme Vis dels en Modsætning,
stillet op imod den haardhjertede Egeninteresse, som er
Forretningsmanden naturlig, men dels laa den bløde God-
hjertethed virkelig i Tiden. Borgerstanden er den frede-
ligste, mindst voldsomme Stand, og den lange Fred havde
gjort den lidet krigerske Nation ganske sagtmodig. Man
kunde kjævles i Bladene og være Jacobiner i Klubben,
men man holdt ikke af at se Blod og sang af Hjerte: »Vi
alle dig” elske, lvsalige’ Fred«;" og-da man vadønede op
efter 1801 Slaget og fandt sig som Helte, søgte man for-
gjæves at istemme Krigstonen (se alle de keitede og kolde
Krigskvad om 1801). Derfor blev ogsaa Negerhandlens
Ophævelse og Stavnsbaandets Løsning Periodens Stordaad;
en følsom HJjertensblødhed er den ægte Tone i en Thaa-
rups, Baggesens, Rahbeks Digtning. Prams-»Stærkodder«
er ikke andet end en retskaffen og blødhjertet »Godmand«.
Men Synskredsen er saa snever, Tænkningen saa
smaalig og krattløs i denne hele Digtning. Manerer og
Formaliteter diskuteres med kinesisk Nærsynethed; lige-
gyldige Hverdagsscener udmales vidtløftig, og der vrøvles
frem og tilbage om, hvorvidt det er af Gjerrighed eller Folke-
lighed, at”en rig Mand gaar i Parterret. - Der er ingen
ny Tanke i denne Digtning, og Fantasien luder over det
Allernærmeste. Naturen, fjerne Tider, andre Steder eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
