Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BAGGESEN — STAFFELDTS AANDSRETNING. S9
er REE
Men deres Trang mangler Stoffet. De staa helt paa
Rationalismens Grund, naa aldrig videre end til en nøgen
Deisme, og se inderst inde Verden med det 18de Aar-
hundredes nøgterne, retliniede Forstand. Deres Sind er
tvedelt; de trænge til det Nye og kan ikke komme ud
over det Gamle. |
Saaledes har de Uendelighedstrangen i sig; men deres i
Fantasi har ingen Skabekraft, deres Hjerte har ikke Uende- |
ligheden i sig, saa at den speiler sig for dem i et Græs- i
straa. Nei! de taarne Pelion paa Ossa, til et Svimmelhed ||
vækkende Uendeligt, som lader Anskuelsen aldeles tom.
Baggesen maa op paa Straszburgerdomens Spir eller St.
Gotthards Tinde, Staffeldt paa Mont Cenis Top for at |
»dimle« i Henrykkelse og Andagt, " Den førstes Hymner
(hvori Boye, den unge Ingemann og Blicher, selv Werge-
land sekundere) er Optaarnen af Verdner! Himle! Æoner! at
Evigheder og Billioner! — et vanmægtigt Udtryk for hans
Sjæls Trang til det Ophøiede og Uendelige, den han er- |
klærer for sin »eiendommeligste Eiendommelighed«. Et j
mere filosofisk Præg har Staffeldts Uendelighedstrang: han HH
tilbeder det Evige, Allivet, det Al-Ene og tænker sig det i
som en »Alblomst«, en »Almoder«, »Forening af Ophav |
og Ende«. Og hos ham fødes efterhaanden virkelig den |
moderne Uendelighedsfølelse. | |
Men midt overfor den” svimlende Uendelighed ynde |
de ofte at iføre sig en kold Stoicisme: de staa opreiste |
|
ll
overfor den vældige Natur, der ei kan aftvinge dem Be-
undring, thi de føle deres egen uangribelige Storhed. Sj
Saadan ser Staffeldt med »heroisk Apathi« ned i Ætnas I
Krater. Paa Straszburgerkirkens Spir, »hvor Naturen i
ligger Lig«, føler Baggesen sig ophøiet over »det blotte Støv«, |. (i
»tryg i Skrækkens Svimmel, thi jeg er udødelig«. Dette | i |
er Tidens trodsige Subjektivisme, den, som havde faaet sit / |.
il
gå i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
