- Project Runeberg -  Studier over Guldalderen i dansk digtning /
56

(1890) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 SED SR DEDE OT SD mere PLET EDEL se NEED Rn SE

56 RETNINGEN MOD DET NATURLIGT MENNESKELIGE.

Maleri — Abildgaard og Juel — er næsten ene Figur-
kunst; mer end nogen Billedhugger har Thorvaldsen helt
indskrænket sig til den menneskelige Skikkelse.

Og hvor meget end Paavirkninger og ideal Stræben
efterhaanden fører denne Slægt udover den nære, haand-
gribelige Virkelighed omkring den, saa bevarer dens
Fantasi et fast Holdepunkt i Virkeligheden. Overfor en
senere Slægts dristige Fantasiflugt staar disse Aander helt
uforstaaende; deres realistiske Sans stødes — som Breve vise
— over Ingemanns Livstjernhed, over Hauchs Fantasteri.

Hvad der giver Oehlenschlågers Fantasiliv dets Saft
og Kraft, er dets Virkelighedsbundethed. Det har aaben-
bart meget tiere sit Stof fra Oplevelse og Selvsyn, end
man véd, baade i Persontegninger — man kjender tildels
Forbilleder til Hakon Jarl, Morgiane, Thorwald Vidførle, Val-
borg, Michel Angelo, Tante Deborah, Daphne, osv. —,
og i Sceneopfindelse. Og søger hans Fantasi end til an-
dre Tider, kræver den — eiendommelig nok — altid et
Holdepunkt i Nutidens Virkelighed: Han gaar f. Ex. paa
historisk mærkværdige Steder hen og ser paa en enkelt Sten
og siger til sig: »denne Sten sad just saadan, paa dette Sted i
Muren, da Maria Antoinette blev halshugget derhenne, og
Folk kravlede op ad Muren her for atse hendes Død .....
Denne Maade bruger jeg ogsaa med Karlsvognen, med
Orion, naar jeg tænker paa Jesus, Sokrates, paa Karl den
store, Moses eller Noah i Arken; og det kildrer mig, at
de tre Stjerner i Orions Belte fuldkommen tindre i samme
Skraaning om Heltens Midje som i Patriarkernes Tid.«
Hvad brød en senere Slægts luftige Fantasiliv sig om sligt
Holdepunkt? men derfor blev det ogsaa ofte saa luftigt.
— Og hvorsomhelst Oehlenschlågers Fantasi end flyver
om, saa er det i Virkeligheden altid kun det samme,
alment og elementært Menneskelige, han skildrer:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldalder/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free