Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 RETNINGEN MOD DET NATURLIGT MENNESKELIGE.
Romantikeres sygelige Hjemvé mod Middelalderen, fra
deres »sløvende Vémod efter et længe hensvunden Tid«;
Nutiden fremhæves stadig overfor Fortiden; ogsaa Grundt-
vigs første mistrøstige Fortidsdyrkelse vendtes snart til
den mest sangvinske Tro paa den gryende Danmarks Ny-
aarstid. Troen paa Menneskenaturen løber endog hos
Oehlenschlæger ud i en blødsøden og moralsk slap God-
modighed, der i Sletheden kun sér en uheldig udviklet
Naturs Feiltrin, som for »Billigheden«s Øie ei overskygger
det oprindelig gode Hjerte, og omvendt i det Gode sér et
»ufordærvet« Sinds naturlige Handlemaade og derfor under-
vurderer den sædelige Kamps Beundringsværdighed (f. Ex.
i Kjartan og Gudrun. Ørvarodd.)
Naturens Barn forherliges da — i de gamle Nord-
boer, i Jesus, i Aladdin, i Fiskere og Hyrder, der staa
Naturen nærmest. Barnet beskjemmer Manden, Lægman-
den den Lærde. De naturlige Følelser stilles op mod
Samfundets kunstige Dyder, der nu ringeagtes. Den
franske Digtnings Idealer var Fornufts- og Samfunds-
dyderne, der overvinde Naturen og Familieinteresser: ofre
Familiefølelse for Statens Vel (Horaces. Iphigenie) for Re-
ligion (Polyeucte) for Æren (Cid). For den ny Poesi er
Naturens Røst helligere end Fornuftens; hin er ufeilbar,
denne kun spidsfindigt Menneskeværk. Synspunktet er mod-
sat. Den, der ofrer sit Barn for Staten, er ikke længer
en Helt; Oehlenschlågers »Hakon Jarl« bliver tvertimod
derved »en runken Seidmand«, som Einar Tampeskjælver
kalder ham. Grundtvig forkjætrer stadig »de romerske
Dyder«: »Man beundrede under den franske Revolution
meget Junius Brutus, især fordi han, trods Naturens hel-
ligste Baand, dømte sine royalistiske Sønner fra Livet;
hvad jeg dog, som i det hele mangler Sans for de romer-
ske Dyder, kan hverken beundre eller berømme«. Frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
