Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
|
VØ
||
i
FJ
|
68 INDIVIDUALISME. HUMANITETSIDEAL.
Ja! ogsaa Revolutionen tændte Blodet i Brand: man
kunde jo ikke faa Veiret her i denne Ravnekrog! Og +
Schillers og Goethes Ungdomshelte og Nordens gamle
Kjæmper fangede Fantasien. Mynster glæder sig endnu
1806 over Heinse, hvis Aand »vel ikke ganske er af den
hellige Aand«, men dog er en »Feuergeist«; men navnlig
Læsningen af Rousseau virker som en Lægedrik, der ræk-
kes i rette Tid: hvad der slaar ned i ham, er »den Aands-
frihed, den Uathængighed af Andres Meninger, den Selv-
stændighed, hvormed han turde træde op imod den hele
Verden.«
Og da Aanderne saa naae til Gjennembrud, er det
Individets aandelige Frigjørelse fra Samfundet, de for-
kynde. Det er Mynsters store Lære, at Moral og Religion
er ikke en Samfundssag, men den Enkeltes. Det borger-
lige Selskabs Vel er ei Moralens Ledestjerne, som Filantro-
pien havde præket; og heller ei kan der gives almindelige
Regler for alle; hver har sin individuelle Moral, siger han
med Schleiermacher. I Kant og Fichte fandt A. S. Ørsted
Ideen om Individets moralske Frigjørelse, og hans over-
ordentlig betydningsfulde Athandling om Forholdet mel-
lem Ret og Moral skiller radikalt Samfundets endelige
Nytteloverfra den uendelige Samvittighedslov i den En-
kelte, der er hævet over Tvang og Nytte; saaledes er
Moralen stillet udenfor Samfundets Rækkevidde, hvad det
18de Aarhundrede ikke havde drømt om (Cl. Petersen:
Forholdet mellem det Gamle og Nye ved Oehlenschlå-
gers Fremtræden). (Og Oehlenschlågers Ungdomsdigten
bæres halvveis frem af en jublende og overmodig Krigser-
klæring til Samfundet og Filisteriet, det, som han altid
vakte Anstød hos som ung, — han, den Udisciplinære,
"der ei kunde underordne sig ved Theatret, ikke kunde
bekvemme sig til Embedsstudie og snart følte Forloyelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
