- Project Runeberg -  Studier over Guldalderen i dansk digtning /
75

(1890) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

INDIVIDUALISME. HUMANITETSIDEAL. SNS

Oehlenschlågerske Drama er ofte mindre en Gjengivelse
af Liv og Sindsbevægelser — som Shakesperes — end
oratoriske Reflektioner over Sindsbevægelser og Situationer
— som den franske Klassiks. Det er en Følelse af hans
Harmes Retmæssighed, en Begeistring for hans egen Vær-
dighed, som er Grundtonen i Hakons pathetiske Svar paa
Olafs Forslag: »Det sidste vælger jeg, det sidste Konge!«
osv. Pathos er saaledes overalt den ledsagende Reflektion
og Glæde over den stærke og rene, menneskelige Sinds-
rørelse.

Saaledes ogsaa i Lyrik, hvor den er baade Oehlen-
schlågers og endnu stærkere Grundtvigs Grundtone. Man
høre Begeistringen og Forsvaret for en Overbevisning:
»Hvo i sin Kreds kun dvæler, han staar ene, — han kjen-
der Livet ei, han er ei tri. — Thi som med raske Flugt
i vore Åarer — omflyde maa det varme Sundhedsblod, —
saa maa vi dele Handling, Smil og Taarer — med Andre,
derved styrkes Sjælens Mod. — Ensformigheden sande
Skjønhed dølger, — paa Verdenshavet gaa de store Bøl-
ger«. Og det er Digterens Begeistring for sin Idés, sit
Standpunkts Ret og Skjønhed, som bevæger denne Strofe:
»Thi griber jeg o Skjald! de stærke Strænge, — og Mange
ræddes ved den hule Lyd, — men Lyde, som fra Nor-
dens Gravhøi trænge, — ei smelte kan som Tonerne i
Syd; — og vovede jeg Strængen at nedstemme — og
dæmpede jeg Røstens hule Klang, — betydningsløs da blev
mit Liv, min Sang, — thi ikkun dybt i Norden har jeg
hjemme«. Pathos er ogsaa Tonen i Mynsters Veltalen-
hed: han fordrer selv »Salvelse«, og Foredraget gjennem-
syres af den dybe Bevidsthed om Indholdets Vægt og Sagens
Alvor: det er en værdig, fyrstelig Veltalenhed, der be-
væger sig i Perioder som i en tung, bredfoldet Toga.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldalder/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free