Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KAMPEN MOD TIDEN.
Kampen mod Tiden.
Hellenismen skabte sig heroppe — saå vi — i Nor-
dens Oldtid, der nu graves frem, et Forbilled at pege paa.
Dér er frie, store Personligheder! dér er kraftigt, fuldt
Menneskeliv! Allerede 1796 har — i en Prisafhandling:
»Hvilken Alder er bedst skikket til at danne den store
Digter?« (Minerva 1796) — en af de Unge, A. Bentzon,
klar Rede paa, hvorledes hine Tiders kraftige, daadrige
Storhed med simple og store Følelser, hvor »ikke Ondt
og Godt umærkelig flyde sammen, men baade Last og
og Dyd ere udmærkede«, er det eneste værdige Stof for
Poesi. Og den nordiske Old var saa fjern og lidet kjendt,
at den lod sig forme efter Tidens Behov. til et Ideal.
Indvindingen af et saadant spiller samme Rolle i en
Tids poetiske Liv som Kjærligheden i den Unges, — det
bliver en Arne, som kan samle og bevare de flakkende
og hver for sig let slukkelige, ideale Aspirationer, og saa-
ledes af dem nære en varig og klar Flamme i Sjælen til
at lyse og varme og samle om sig hele Livet. Saaledes
blev Nordisk, Gammelnordisk Udtrykket for alt, Slægten
troede paa; Syden var som Modsætning alt Slet. Mynster
foreholder Fru Rahbek, forarget over hendes Begeistring
for Spanierne, at »de sydlige Nationer ere i Bund og
og Grund fordærvede, de ere lumske og grusomme og
uden ret Redelighed og Samvittighed.« Brøndsted ser i
Weimar 1806 italienske Soldater: »Hvor er Forskjellen
dog skjærende mellem disse smaa nervøse, brune, sort-
haarede, livlige og muntre, vellystige, arrige, hævngjerrige
" og modtagelige Naturer og saa vore store, muskuløse,
blonde, gulhaarede, lidt flegmatiske, tro, ærlige, forsonlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
