Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OEHLENSCHLAGER. IIS
ud af Aladdins, af Helges og Nordens Guders Overflødig-
hedshorn over den blændede Slægt. Den rent verdslige,
kunstneriske Billedglæde bryder her første Gang frem i
dansk Poesi. Romancen former med al sin Raphed Billed
paa Billed: »Den gamle Vifil staar paa Toft — med
breden Hat, i hviden Kof?’ — med Haanden over Brynet.«
Et Badehus nævnes ikke uden strax at sættes frem. »Af
Bjælker bygt, i rindende Vand — det staar ved Pæle betrygget,
— det vender mod Nord til klaren Strand, — af Elmetræer be-
skygget.« Oehlenschlågers Sprog har det magiske Ord, der
sætter Tingen for Øjet. Havfruen snor sig bort i Badehuset,
»henad de fugtige Brædder«, men fra disse fugtige Brædder
slaar hele Badehusluften mod os. »Ung Halfdan ligger
krum paa Skjold /— med Staalet i sit Hjerte,« det Ord
»krum« lægger ham for os. Billeder og Scener voxer
organisk frem, som en yppig Vegetation, af et lidet
Motiv; saaledes foregaar hans Digtfrembringelse. Hans Stil
er ikke egnet til Sagaefterligning, i sin naturlige Tilstand
svulmer og blomstrer den, dvæler, udmaler. Hans
Dramers Diktion er rundmundet oratorisk. Og han
grunder paa et Æventyr, indtil en hel østerlandsk Verden
voxer ud af dens Rammer; han stirrer paa et Par Sider
i Snorre til en mægtig Scenerække løsner sig ud deraf;
en Langelands Reise bliver Stof for en Digtcyclus. Alt
bliver Scener, derfor er hans Fantasi særlig dramatisk, og
Scener bliver ved at føde nye Scener. Deraf alle hans
Dramers og Epopeers frodige Episoderigdom: Enheden
drukner undertiden, det Muskuløse mangler hans Dramatik,
men en skøn Mangfoldighed og organisk Fylde skabes.
Den gamle enstonige Harmoni i fransk Smag havde altid
forekommet Digteren kedsommelig, og Goethe havde i
Dramaet (Goetz) efter Shakespeare og i Romanen (Wilhelm
Meister) lært ham at vove rigere Mangfoldighed. De
8%
rr SS
— Akira
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
