Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OEHLENSCHLAGER. II9
basse (som Faderen var det), et stort Barn, der havde
nemt til at græde og le, men ei følte videre dybt.
Det rige Sindsbevægelsesliv er af Natur lyrisk: det
ætser sig ikke ind som dybe Lidenskaber eller fortætter
sig i tør praktisk Handlen. Men det søger livfuldt Følelser
udslag. Oehlenschliger maa altid have Lutt, gestikulerer
med store runde Fagter, buldrer op, græder, kysser.
Endnu da han er gammel, siges der, at »naar han talte
om Stordaad, fik hele Ansigtet et forandret Udtryk, hans
Næsebor spilede sig op lig med Hindens i Skoven eller
den arabiske Hingsts, naar den lytter«. Som Barn yttrede
han sine Følelser hæftig og blev utaalmodig, naar han ei mødte
Sympathi; han stod i Fredriksbergkirken og holdt ildfulde
Prækener for Søsteren. Hele sit Liv trænger han til
Expansion og Meddelelse.
Det er ogsaa den lyriske Sindsbevægelse, hans
Dramatik formaar at skildre: de livfulde, men ikke altfor
dybe Affekter af Vredesopblussen (f. Ex. Tordenskjold),
af frygtsom Befippelse (f: Ex. Ulfeldts, da Eleonora om-
taler Gifthistorien, medens Dina skjult er tilstede), af
ungdommelig Forelskelse. Hvor naturlig henrivende er
ikke Valborgs Kransning af den Elskedes Navnetræk:
»Jeg hilser dig, min Kjærlighed, God Morgen!« og hvor
sejrstolt er ikke Elskovslyrikken i Axels Brev, der tillige
er Digterens egen Hilsen hjem til sin Elskede: »Ung
Axel lader Brev udgaa — Valborg, du søde Qvinde, —
Krist give, det dig finde maa — min Brud, min Elsker-
inde!« Og al en jublende Elskovs letsindige Overhøren
af alle Betænkeligheder er i den deilige Scene mellem
Eigil og Helga (Stærkodder IV). »Jeg har min Helga«
begynder altid igjen Eigils veltalende Overdøvelse af
Helgas gjentagne bekymrede Afbrydelser: »Men Stærkodd,
Eigil!« Derimod kan Oehlenschliger ei ret skildre den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
