Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OEHLENSCHLÅAÅGER. -I123
De Figurer, der ligge Digterens Jeg nærmest, er
naturligvis bedst gjorte. Først den barnlige, djærve, og
friske Sangviniker. Ikke selve Barnet: der er noget sødligt,
ikke ret vederhæftigt ved Erling, Palnir, Babli. Men
Aladdintypen;: Correggio er i Slægt med denne; en
Afart er de bolde, lystige, lidt enfoldige Helte: Einar
Tambeskjælver og Tordenskjold, to af Oehlenschlågers
livfuldeste Figurer; en flovere, mindre naiv Farvning har
den ideale nordiske Helt: Harald Haarderaade, ogsaa Axel,
Olaf 0. a. En anden Ynglingsfigur er Humanitetens
Repræsentant: forelskede Drømmere som Balder og Alf,
Fredens vise Fyrster som Hroar, Karl den store, tildels
Hrolf Krake, den svage blide Kong Ingild i »Stærkodder« ;
baade i Vaulunder og Sokrates er noget af samme Figur.
Blandt Kvindefigurer er det stille hengivne, nordisk
blide Elskerinder som Elisif eller Sophia i »Erik og Abel«,
men især de mere sværmerske, der har Helteblod i sig
og er i Stand til Stordaad (som en Christiane Oehlen-
schliger): det er — hver paa sin Vis — Thora, Valborg,
ogsaa Signe, Marie i »Væringerne«, Ragnhild i »Fost-
brødrene«, Harriet Richmond i »Tordenskjold«; meget er
ogsaa af denne Type i Dina.
Men hvorledes gaar det til, at. Oehlenschlågers rige
Sindsbevægelsesliv forholdsvis lidet taler i sit eget Navn,
i umiddelbar Lyrik; men næsten ene viser sig i Evnen
til at genfremstille, hvad hans Fantasi tillægger andre
Personer af Liv? "Det er aabenbart, fordi Oehlenschlågers
Sjæl meget mere var formende Evne, end reelt Indhold.
Han levede vel et rigt personligt Liv, men det var i
meget konkrete og praktiske Sindsbevægelser, som ikke
havde Hvile eller filosofisk Almindelighed i sig til at
skabe Poesi. ] Lyrik bliver til af hvilende Stemninger eller
dybe Lidenskaber; men denne Digters Liv var uden store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
