Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OEHLENSCHLAGER. 172%
strax fra den brutale Begyndelse: »Kong Frode staar i
Leiregaard, — han gav sin Broder Ulivssaar«, og især i
Balladen: »De tre Mænd i Sneen,« hvor malerisk Kraft
kappes med latent Følelsesfylde. Stemningen oversættes
altid i Billede. Da Asker Ryg faar Øje paa de to Kirketaarne,
males hans Glæde indirekte gennem, hvordan den forgylder
Landskabet: »Over den Kirke saa stoltelig — de kneised
i Luften blaa, — Lærken sang over Hvedemark, — mens
Solen skinte derpaa«.
Saaledes anslaar ogsaa i Romanzerne gerne et Natur-
billed strax Tonen og bereder en forventningfuld Stemning.
»De Nætter ruge saa lange og sorte«; »Natten blinker,
— Stjernehæren vinker, — ensom krummer sig den
grønne Strand«, eller »Dagen er lang og Sommeren hed,
— snart Morgen paa Aften følger«, der stemmer Læseren
for Badets Forfriskelse og Havfruens Forlokken. Tidt
samles ogsaa Stemningen i et Slutningsbilled. Stykket:
»Vaade Pil i Nattens Taage svajer .... Blegt og blodigt
brustne Legem hænger« afslutter Skildringen af Judas’ For-
ræderi. »Wiedewelt«s sidste Strofe: »Troskab græder, —
klædt i Marmorklæder« osv. hugger Stemningen grandiøst
ud i-Sten.
Digterens Personlighed lægger sig imidlertig tydelig
for Dagen i Valget af Stoffer og i, hvad han ser i Stoffet.
En almindelig Trang til stærke og levende Sindsbevægel-
ser bærer først og fremmest hans Digterfantasi: derfor er
den saa dramatisk; den leddeler Stoffet, saa det giver
Leilighed til en Mængde Overgange og Følelsesbevægelser.
Romanzerne bevæge sig helt igennem pludselige Sinds-
bevægelser. Den uventede glade Stemningsovergang er
Motivet i »De tvende Kirketaarne«, i »Torsing« (»Niels!
Niels! raabte han rørt, nys jeg en Lænke dig svor«), i
»Skovkirken«, som pludselig midt i Tykningen viser sig
t
ES EET BEES:
ET FEE FEE EEG ENE EN NR Er
en —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
