- Project Runeberg -  Studier over Guldalderen i dansk digtning /
129

(1890) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OEHLENSCHLAGER. 129

hvor Georgios haaner den fangne Harald uden at kunne
bryde hans Tavshed, indtil han tilslut spottende beder
om blot ét Ord, for at det kan ses, Skrækken ikke rent
har berøvet Harald Mælet; da faar han det rolige Ensta-
velsessvar: »Skurk!«

Anekdoten bliver Grundlaget for Oehlenschlågers
Dramatik; i den er saa megen Sindsbevægelse sammen-
trængt epigrammatisk, prægnant. Hans egne Levneds-
erindringer er en Række Anekdoter; selv siger han: »Alle
Menneskers Liv bestaar i Anekdoter. Det kommer an paa
at fortælle de vigtigste, betydningsfulde, og at ordne dem
saaledes efter hinanden, at disse Perler, trukne paa Tids-

følgens Snor, udgjøre den historiske Musas Halsbaand.«

Hans Historielærer fortalte i Skolen hele Historien i
Anekdoter; og hvad er »Correggio« eller »Tordenskjold«
andet end saadanne? Ja hvad er Haarloksmotivet i
»Hagbarth og Signe«, Pavens utilstrækkelige Dispensation
i »Axel og Valborg«, Æbleskydningen i »Palnatoke«,
hvad er »Dronning Margaretha«, »Landet fundet og for-
svundet« - osv. andet end Anekdote? Anekdoten er det
enestaaende Tilfælde; det Pikante og Vidunderlige ægger
i det hele Oehl.’s Fantasis Trang til Sindsbevægelser. Han
søger noget Nyt, Undtagelsen, der forundrer: hån læser
om, hvorledes Isstrømnen i Alperne kan bevare et Lig
gjennem et halvt Aarhundrede, saa det synes dødt igaar ;
og han udregner strax, til hvor mærkelige Feiltagelser og
tilspidsede Sindsbevægelser dette Naturfænomen kan give
Anledning, og saa skriver han »Den lille Hyrdedreng«.
Hans barnlig udvortes Fantasi søger Hændelsen, Æven-
tyret; det bliver et Hovedelement i hans Digtning: det
er mere en Hjertets Trang til Oplevelser end Fantasiens til
Mærkværdigheder, som herved gjør sig gjældende. Saaledes

betegner Romanitiken overalt en Fremdragen af Underhold-
V. Vedel. 9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldalder/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free