- Project Runeberg -  Studier over Guldalderen i dansk digtning /
140

(1890) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

140 - GRUNDTVIG.

delsestrang, helt organisk. Men den Strøm, hvori hans
Reflektion og Fortællen drager Læseren med over Stok
over Sten, uden Træthed, uden Pusterum, den breder sig
tidt i en Vidtløftighed, hvori baade Stemning og Tanke
drukner: de kjønneste Digte — som »Jyllands Rimkrønike«
eller »Paaskeliljen« — skjæmmes heraf. Der mangler en
vis Aandens Tugt i Digteren, Forestillingerne holdes ei
i Ave til at tjene fælles Aandsbestræbelse, men brede sig
i vildt Anarki. Oldingens vidtløftige Snakkelyst kommer
af samme Udygtighed til at holde igjen og koncentrere.

Men Paavirketrangen — Trangen til at herske over
Hjerterne — er det, som gjør denne energiske og gjennem-
førende Aand baade til Prædikant og Folkeagitator, Pædagog
og Poet. Han er helt ud Skribentnatur; han digter” kun,
idet han skriver, og digter helt med Tanken om at paa-
virke Læseren. Mange af Digtene — næsten alle de
bedste — ere henvendte direkte til Personer (Til Fader,
Moder, Hersleb, Sibbern, Dons, Oehlenschliger, A. S.
Ørsted, Fru Leth, Ingemann) eller mere ubestemt til
Mennesker (Nyaarsmorgen: »Guds Fred, hvor I bygge«.
»Til min Sangfugl«). Og al Digtningen er pædagogisk
(Krønikerim) didaktisk (Roskilderim) opbyggende (Sal-
merne); ogsaa Romanzerne henvende sig til Læseren
(»Kommer hid«) og indprænte Sentenser. Hele Tonen
bestemmes ved denne levende Paavirkningsvilje. Under-
tiden mærkes heri en ubehagelig Effektjagt og Behagesyge.
Grundtvig har aldrig kunnet undvære et Publikum, og
hans Prækemaade bar en Del Skuespilkunst i sig. I
Begyndelsen, han præker i Kjøbenhavn, finde ogsaa hans
Venner ham utaalelig unaturlig paa Prækestolen »snart
dansk, snart norsk, saa klynkende, saa pibende, saa syn-
gende eller grædende«, fuld af Komediespil. Men Enhver
betvinges efterhaanden, hvormeget han saa først frastødtes,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldalder/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free