- Project Runeberg -  Studier over Guldalderen i dansk digtning /
142

(1890) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

STEEN Sr Er dd

142 Øg GRUNDTVIG.

til ulykkeligt Liv. Grundtvig gaar om som ung, utilfredsstillet,
med ustyrlige Krav: vil vinde Navnkundighed, strax og
i højeste Grad; vil elskes med sit eget Begærs Lidenskab.
Og en Oehlenschlågers lykkelige Sjælefred naaer han vel
aldrig; lange Tider er hans Sjælskræfter væbnede mod
hverandre og drives over i Sindsforstyrrelse. Ved sin Ung-
doms og Manddoms splittede Uro er han i Slægt med sin Fætter
Steffens, med en Baggesen, om hvis blege, urolige Træk og
ildfulde Øjne Grundtvig som ung mindede (Fr. Schmidts
Dagbog). Deres Forbund mod OQehlenschlåger kan
synes et Forbund mellem Slangen og Bjørnen; men fælles
for dem er den urolige Gjæring, som instinktmæssig hader
den lykkeligere Broders indre Harmoni som doven Ma-
terialisme. Aand er for begge Kamp, Poesi er Sindsbe-
vægelser og Tanker, ikke Billeder.

Virkelig aabner ogsaa Grundtvigs Lyrik Indblik i
Sjælsdybder og Sjælsoprør, Oehlenschlåger aldrig har
anet, og hans Poesi udspringer som en varm Blodstraale
lige fra Hjerteroden. ’Tonens gediegne Enfold griber
strax: »Sødt bevæget stod jeg stille, — hvor min Fader
stod og sad, — stundom sorgfuld, stundom glad — medens
jeg var ung og lille«. Og Inderligheden er lidenskabelig
som i Davids Salmer: »Himlens Herre det alene véd, —
hvad sig i min Sjæl saa dybt bevæger«, Overalt er der en saa
gjennemlevet Forstaaelse af Livets Kaar, enten der synges
om trofast Samlivs Velsignelse: »Det er saa yndigt at
følges ad — for to, som gjerne vil sammen være«, eller
om hvor svært at nemme det er for os: »at sige Verden
ret Farvel«, eller han ved Graven udbryder: »Her samles
alle Veie« — saa forunderlig vise og prøvede Ord om
»Livets tunge Møde« og om »Livets Ord«, der falder
»som Dug paa slagne Enge«. Med indgaaende Forstaa-
else tolkes Sjælelivets inderste Behov og en udviklet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldalder/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free