Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ROMANTIKEN SOM NY KULTUR, 173
ikke stedse at hente mine Lignelser fra Roser og Liljer
og syngende Nattergale«.
Naturfilosofiens store Idé er: Menneskelivets og
Menneskeaandens Forbindelse med Naturen. Ligesom
denne symbolsk forudaner hin, udgjør omvendt »Menneske-
slægten ét med Naturen, og vi se i det fri Væsen dog
Naturen.« (H. C. Ørsted.) Hos os er denne Tanke første
Gang udtrykt i Poesi i »St. Hansaften-spil«, hvor Manden
med Perspektivkassen siger: »Her se I tvende Hære osv.«
I »Vaulundur«, »Jesu Liv« og »Baldur hin gode« er Sam-
spillet helt igjennem skildret. Og nu trækkes Natur-
grunden i Sjælen frem, Sjælelivet ses ei som fri Beslutten,
men som stille og nødvendig Væxt. En blind Lidenskab
griber Mennesket som en Naturmagt, overfor hvilken
Vilje er Fnug. Saaledes i Kåthchen von Heilbronn, saa-
ledes i Ragnhild i »Svend Dyrings Hus«. Menneskenes
Handlen er ansvarsløs, de er Marionetter, der handle, som
usynlige Snore trækker i dem. Saaledes i Heibergs
Marionettheater, saaledes i »Dristig vovet, halvt er vundet«.
Blanca siger: »Har jeg syndet? Ja og nei! — Hændelsen
det saå har føjet«. Hos Søtoft siger Fritjof i Baldershagen
til Ingeborg: »Hvad vil jeg her? Se Draaben maa; den
har ei Vilje«. Allerede Grundtvigs Sjælslyrik aander dyb,
deterministisk Forstaaelse af det Nødvendige i Sjælelivets
Gang; 1812 erklærer han ogsaa af Naturfilosofien at have
lært Et: »den fri Viljes Nullitet«. Saaledes gaar ogsaa
hele Historiens Natursammenhæng op for Slægten. Ikke
saa meget hos Oehlenschlåger, der i det Hele kun ser den
borgerlige, private Intrigue i Historien, men hos Ingemann
— skjønt theologisk opfattet —, klart hos Hauch i hans
Tragik og Romaner: i »Tiberius«, hvor de sidste Romere
haabløst kjæempe mod Tidens Gang, i »En polsk Familie«,
hvor alt Menneskers Heltemod intet rokker ved Historiens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
