- Project Runeberg -  Studier over Guldalderen i dansk digtning /
183

(1890) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

INGEMANN. 183

som hos Andersen — en indsmigrende Behagelyst, en
kvindelig Elskelighed. Selv uden stærk Jegfølelse eller
personlig Villen er Sindet vendt til uvilkaarlig, livlig
Medfølen, med Angst for at saare, og Lyst til at gjøre vel.
»Gud være lovet«, jubler han paa Udenlandsreisen, »at
der er saa meget, jeg elsker«. Da han har skrevet til en
Ven, at han haaber, hans Øine nu er saa gode, at han
kan læse dette Brev, afbryder han sig med ængstelig fin-
følende Anger: »kan du det ikke, saa bliv dog ikke mis-
modig og lad mig ikke have bedrøvet dig,« men tak
Gud for dit bedre, indre Syn! Den rent elementære
Glæde ved at se Liv og føle med Liv viser sig ret i hans
barnlige Kjærlighed til Dyr; da Barnet første Gang faar
en levende Fugl, er hans Glæde heftig exalteret. »Han rystede
af Begjærlighed, da han udstrakte Hænderne efter den;
han skreg af Glæde, da han holdt Fuglen i sin Haand,
han drømte om sin Lykke, og han første Tanke, naar
han vaagnede om Morgenen, var den lyksalige Vished:
»Jeg har min Fugl:« - Han fandt aldrig noget Udtryk, der
sandere og stærkere kunde betegne hans Glæde over Be-
vidstheden af, hvad der var hans Livs højeste Lykke, end
hint barnlige Udbrud: jeg har min Fugl.«

Denne Trang og Evne til medfølende Liv er Hjerte
roden i alt poetisk Liv og bærer hele Ingemanns. Saasnart
han reflekterer og tumler med Ideer, eller saasnart han
skal sammenbygge eller opfinde, kommer hans liden
Tænkekraft og Personlighedens ringe Indhold frem. I
hans Ungdomsdigtning, hvor han i Tidens Aand giver sig
hen i sine Stemninger og vil producere ud af sig selv,
tumledes han om mellem alle Slags literære Paavirkninger,
tilegnede sig Tidens fantastiske Gjæring og gjengav friskt,
saa at han blev Modeskribent; men denne Produktion var
overfladisk og af forbigaaende Betydning. Den ægte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldalder/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free