- Project Runeberg -  Studier over Guldalderen i dansk digtning /
184

(1890) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Pr på =
egnes REE ennen lt ere

MSN SEERE TEE

re SE SENER

ES een

. Saku isen

184 æ INGEMANN.

Ingemann kommer naturlig frem under Udenlandsreisen,
da han ungdommelig og munter vender sig ud mod
Verden, søger poetiske Holdepunkter i virkelige Tildragelser
eller Stedssagn og føler sit fortællende og — ogsaa i
Lyrik — gjenfremstillende Talents Omraade. Og saa fører
Grundtvig ham fra fantastiske og vilkaarlige Stemninger
og Opdigtelser tilbage til Barnetroen og jævn Virkelighed,
til ydmyg at stille sit Digtertalent til Tjeneste for objektive
Stoffer: Kristendom og Historie — væsentlig i Grundtvigsk
Syn. Fra da af udfolder hele Ingemanns Talent sig: hans
Mangel paa personligt .Indhold gjør ham til et saa rent
Organ, til et Talerør for en Strømning indenfor Kristen-
dommen og for alle Børns Livsopfattelse (Morgen- og
Aftensange, Salmer), dernæst for en Tids og et Folks
traditionelle Opfattelse af Fædrelandets Historie og i det
hele af Livets Gang, af Lykke og Dyd og Guds Veie
gjennem Livet (Romanerne). Og hans friske Følelses-
modtagelighed og hans Trang til sympatisk Fantasiliv
vise her al deres digteriske Formaaen.

Thi Ingemanns Mening er hele Tiden med Romanerne
at give historisk Skildring, blot at udfylde og levendegjøre
Historiens Rammer i Historiens Aand. Han vil ikke, at
Folk kalder dem Digt, det skal være Sandhed. Derfor
resignerer han paa alt Kunstleri, skriver frem med let
Haand uden Hovedbrud, holdende sig til det Jævne og
Naturlige, der ligger ham til rede og derfor staar for ham
som Sandheden, og giver sig sin Trang ivold til at leve
med i Personers Liv og tænke sig deres Oplevelser igjennem.
Disse Romaner er hans Elskovsbørn, og al den Lyst og
Kjærlighed, der er nedlagt i dem, smitter uvilkaarlig.
»Gid jeg sad i Udførelsen til min Hals«, skriver han
under Forberedelserne til en af dem, »i denne Stilling
befinder jeg mig kun fuldkommen vel.« Han fordyber

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldalder/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free