- Project Runeberg -  Studier over Guldalderen i dansk digtning /
185

(1890) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

INGEMANN. 185

sig i Stoffet; Stuen staar fuld — skriver han — af Ridder-
skikkelser, Mænd og Kvinder, der vil have ham i Tale;
og han lever med dem, elsker eller hader dem, udmaler
sig med barnlig Interesse deres Dragt og sætter sig med
vidunderlig livlig Fantasi ind i deres Indre. Derfor leve de
næsten Alle, omend man overalt kun gjenfinder Digterens
egen barnlige og spagfærdige Sjæl, der lidet fylder i Rust-
ningerne.

Paa samme Vis ere hans Morgen- og Aftensanges Ud-
gangspunkt dette: at omskrive i Vers de Stemninger og
Tanker ved Morgen og Aften, der ligge til Rede for ham
som de for Barnet almindelige og de for den kristne
Barnetro mest passende. I det rene, upersonlige Udtryk
for disse elementære Følelser naaer Ingemanns Digterevne
— som vi tidligere har set — meget højt. Han holder
sig i Følelser og Udtryk tæt til det Traditionelle, søger
endog den trivielle Tanke, det forslidte Billede, og hans
friske, stærke Følelse nyskaber dem. Det Traditionelle forlener
tillige Indtrykket med en vis Sikkerhed og Almengyldighed.
Naar Digteren tegner »liden Fugl paa Kvist med Hovedet
under sin Vinge«, saa øges Stemningen med alle de Erindrings-
stemninger, som det stereotype, tilvante Udtryk vækker —,
ligesom Glæden over Foraaret altid tillige bærer i sig og for-
stærkes med Erindringen fra tidligere Foraars Glæde. Lige-
saa: naar den tugtige Jomfru eller opbragte Ridderstolthed
eller den "ærlige, gamle Væbner i Romanerne altid skildres i
deres Væren og Handlen med visse staaende Vendinger
— som hos Homer —, saa opnaas her som dér noget af
den Sikkerhed og Selvoverensstemmelse, der skaber
Virkelighedsindtryk. Ogi dybere Forstand er den Sikkerhed
og Uanfægtethed, hvormed Ingemann skriver ud fra sit
engang fæstnede Livssyn som en Aabenbaring, han aldrig
gjør sig Skrupler over eller rokkes ud af, noget meget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldalder/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free