Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’
|
|
Å
i
i
|
id
|
|
|
i
Ål
|
|
at ERERØRS SEER Rs 7
nå enn En tdknsider; Hd does tre
202 ROMANTIKENS UDJÆVNING
til’ ogsåa’ at drive de jordiske Fjender ’påa Flugt; såa at
Clotaldo kan udbryde: »Ene Tankens Vaaben har jeg
ført, — og uden Sværdslag har jeg vundet Seir«. Saa
overmodig troede Tiden endnu 1863, at »Aanden« vilde
seire over Virkelighedens brutale Magter.
Ogsaa udenfor Hegel arbeide Aanderne sig ud af
Naturfilosofi og Romantik til en klar Hævdelse af Aan-
dens Supremati og af Mennesketanken som det Guddomme-
lige, der skal kjæmpe sig til Gyldighed og Herredømme.
Hauch naaer ved naturvidenskabelige Sysler til Forstaaelse
af det Organiske som et »Oprør mod den Alt nivellerende
Naturmagt«, det Individuelles og den indre Friheds Kamp
mod de almindelige Naturkræfter, som man ligger under for i
. Døden. Men i den menneskelige Selvbevidsthed er Døden
og Naturen overvunden, skjønt den altid lurer i os i
Drifter og lavere Instinkter, der vil gjøre os ufri. Derfor
er Sædeligheden en evig Kamp. Denne Idé besjæler
Hauchs Digtning: det er en ny sædelig Opfattelse, helt
moderne. Kristendommens Kjærne er Afholdenhed, et:
du skal ikke. Det er ogsaa hos Oehlenschlåger (Aly og
Gulhyndy, Helge) og hos Ingemann Forholdet. Nu betyder
det Gode derimod kraftig Kamp. »Hamadryaden« skildrer ,
Verdenskampen; i »Tiber« opfattes Ofltidens Undergang som
den gamle Naturnødvendigheds Overvindelse, nu da Fri-
hedens Verden er født i Kristus. I »En polsk Familie«
brydes denne Idé underlig med Vincents Forsagelseslære.
Man skal kjæmpe for det Gode, erklærer Pater Vincent,
trods det, at man kun seirer gjennem Nederlag.
Hauch ser da Verdensudviklingen som en Udvikling
fra Legemlighed til Aandelighed, og han mener, at Poe-
sien mer og mer maa vende sig til Lovprisen af den
aandelige Bedrift (»Poesiens Fremtid«). . Hans egen
Digtning har sine Glanspunkter i Forherligelsen af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
