Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MED TIDEN .OG"FOEKET; 203
uinteresserede Forsken. I »Sang ved Naturforsker-
mødet« besynger han Forskerens Uegennyttighed, der ikke
søger anden Løn end Tankens utrættede Flugt gjennem
Naturen og de evige Tanker, »der flyve som Svaner
over Sø — til Under for de fjerneste Lande«. I »Be-
kjendelse« tegner han i ophøjede og melankolske Træk Digte-
rens »hellige« Kald, at gaa ensom og uforstaaet om med sine
Tanker, »der — Stjernerne lig — ikke lyse paa Jorden, men
over den« (smlgn. Vigny: Moise). Og i »de to Øxer« er lige-
saa aandelig Bedrift forherliget ved Skildring af »den Mangel
paa Ærbødighed og Erkjendelse af sandt Mesterskab, hvorpaa
vore Dage give saa mange Prøver« med særlig Henblik paa
Oehlenschlåger og de Unge. (Mindeblade om Oehlenschliger
422). Og i Dramet »Tycho Brahes Ungdom« og i »Robert
Fulton« digter Hauch om Forskerlivets Prøvelser og Geniets
Miskjendelse, Kamp, Seir og uendelige Overlegenhed over
det praktiske Livs Mænd. I skjøn Lyrik skildrer Tycho,
hvordan al jordisk Fortrædelighed glemmes i »Nattens
tavse Hal«, dér Melkeveien lyser som »Forglemmelsens
vidunderlige Strøm«, hvor. ingen jordisk Vind blæser,
intet jordisk Skib naaer hen." Og med begeistret Selv-
følelse over Fædrelandets Aandsblomstren fremhæves, at
Sangens lyse Svane og Musikens gyldne Lyra er to
Himmeltegn, der aldrig dale under Danmarks Horizont.
Sin sublimeste Scene har dog Hauchs Begeistring skabt
sig i »Fulton« — virkningsfuldere end alle Dramernes —,
hvor Dampskibet første Gang prøves paa Hudsonsfloden,
og Fulton, der allerede paa Land har hørt den forsamlede
Mængdes hjerteløse Haan og dumme Vantro, nu — just
Skibet er begyndt at gaa — mærker det stoppe. Rædslen
griber ham, hans Livs Forlis ligger for ham, og imens
hører han fra Land en gjennemtrængende Piben: han
faar Øje paa sin Fader, der i Mængden rasende piber sin
FEE EET EET EET
er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
