Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BREDAHL. 227
og Friluftslivet sidder i ham. Følelserne har en bestemt
Adresse: Passiv Ømhed og Hj;jertensblødhed har han ei,
men nok aktiv Beskyttelsestrang, og baade i Livet og i
Digtningen taler han varmt Bøndernes og de Undertryktes Sag.
Og hans Syn er aldeles uden filosofisk Almenvidde: dette er
just hans Poesis væsentlige Begrænsning, at den mangler al
Overlegenhed. Ingen almindelig Idé holder de enkelte Fore-
stillinger sammen, intet fælles Livssyn ser udover de
fremstilte Personer og Situationer. Det er ikke blot formel
Ubehændighed, men Mangel paa virkelig »Ironi«, der
hindrer disse dramatiske Scener fra at blive til Drama.
Det er ogsaa temlig snevre og praktiske Følelser, hans
Poesi udtrykker. Livet handlede ilde med ham, forhær-
dede de generøse Sider i hans Sjæl og opirrede de utæm-
mede Selvfølelser i ham. Miskjendtheden har avlet Selv-
kjærlighed hos ham. I Brevene ude fra Bondegaarden giver
han stadig Rolle, gjør sig interessant, trættes ikke ved at
snakke om sig selv. Med indbildt Beskedenhed skriver
hanien Avis angaaende sin Ungdom: »Stundom indtraf ogsaa
et og andet, som, tilbørlig udsmykket, kunde tage sig
godt ud i en Levnedsbeskrivelse, ifald jeg vilde gjøre mig
selv til Helten i en saadan.« Og Livet kommer for hans bitre,
jegiske Sind til at staa som en Egoismernes Sammentørnen.
I de store Keiseres Kongres, i Røvernes Tvistemaal, i
Jødernes eller Arvingernes havesyge Skjænderi — overalt
er Samfundet ham en Arena for slet forklædte Rovdyr.
Med energisk Sandhed er Rovdyret i Mennesket fremstilt.
Men den stærke Jegfølelse udvikler her — som hos Eng-
lænderne — en værdifuld, social Følelse: Retsfølelsen.
Den bærer al Bredabls Digtning — det bydende Krav paa,
at hver skal have, hvad der erkjendes at maatte tilkomme
ham. Om kjærlig Opofrelse spørges lidet, men om Vold
og Uret, Undertrykkelse og Oprør: her som ingensteds
IS?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
