- Project Runeberg -  Studier over Guldalderen i dansk digtning /
234

(1890) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

234 BLICHER.

hans Erindring med et rigt, detailleret Virkelighedsstof.
Det er Menneskets ydre aandelige Habitus, som hans livlige
Efterligningstalent aflurer og gjengiver: det Uvilkaarlige,
Vaner, Udtryksmaade, hele Aandens Slobrokliv, hvor dens
Særhed ret viser sig: Skolerektorens Pedanteri og Klas-
sikercitater, Landsbydegnens aandssnævre Fromhed, Bon-
dens uforstyrrelige Rolighed og Poliskhed . .. Standen,
Nationen, Tidsalderen i Personen — det er hans Gebet.
Hans Nøjagtighedsstræben fører til Sprogudvidelse. Han
tager Dialektudtryk op og bestemmer Nuancen: boun >:
lidt mindre end overmodig, sløv 2: forstilt enfoldig. Hans
Evne til at gribe den umærkelige Sindsrørelse og tegne
nænsomt det Spirende og Vibrerende kommer skjønnest
frem i Skildring af den vaagnende Forelskelses uvilkaar-
lige og ofte uforstaaede Udbrud — i Landsbydegnens
Dagbogsoptegnelser om Naadigfrøken, i »Stakkels Louis«
hos Brevskriveren, i Tragedien »Johanne Gray« ved Edvards
fine Elskovs Vaagnen, nydeligst i »Baglænds«.

Og han efterligner. Ligesom han skuffende kunde
eftergjøre alle Fugles ejendommelige Sangstemme, gjen-
giver han skuespilleragtig en Jurists, en Degns, en Skole-
mands forskjellige Dagbogsstil. Ogsaa af literære Indtryk
paavirkes han kamæleonagtig. Han efterligner Ossian i
sin Lyrik, Pope og Young i Satirer og Læredigte, Sterne
i Fortællemaade, Scott og Ingemann i Noveller og i Tra-
gedien, Grundtvig bl. a. i »Min Tidsalder«.

Men Livets Modgang drev hans Iagttageraand særlig
over mod Naturen, .den han som Jægersmand alt var for-
trolig med. Og om Andre end har følt lige saa megen Natur-
stemning, har Ingen herhjemme som han afluret Naturen
nøjagtige og fortrolige Træk: han har”studeret den, levet
med den. Han giver ikke det lyrisk smittende Stemnings-
udtryk, men beskriver nøjagtig og analyserer Stemningen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldalder/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free