Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BLICHER. 237
stændigheders Sammentræf, egen Tilstaaelse — og dog
viser det Hele sig at være et falskt: Skin. Og saaledes
stadig.
Blichers Bitterhed klarer sig i renere Stemninger til
Vemod eller filosofisk Resignation. I gribende, simple
Sange smelter den sammen med den skumle Lynghede
og den tunge Høsthimmel eller dirrer med den Vinge-
stækkedes Savn: »Hedelærkens Velkommenhjem til Natter-
galen«, »Til Glæden«, »Til Sorgen«, »Den gamle Lærkes
Efteraarssang«. Der er en stolt og tragisk Hævden af den
indre Frihed i Digtet: »Ensom jeg laa paa min lynggro’de
Bakke, — Stormenes Susen henover mig gik«; i »Natten
paa Jellingehøje« er et filosofisk Syn paa Forgjængeligheden
og Lovordnetheden i Historien; religiøs Resignation i
»Juletanker« og »Nyaarsmorgen«; og gjennem alle No-
vellerne en dyb Grundfølelse af Livets Forgjængelighed
og Menneskets Omskiftelighed, — tragisk i »En Landsby-
degns Dagbog«: »Som hun laa dér og grov i Jorden,
syntes mig, hun begrov mit sidste Haab, min sidste Lev-
ning af Tro paa Ære og Dyd«, komisk f. Ex. i »Ak!
hvor forandret«. Og hele Blichers følelsesfulde Humor gjem-
mer Vemod over Alts Forfængelighed og en resignert
Nøjsomhed, der finder sig til Rette og gjør det bedst
Mulige ud af Livet. Som han selv slog sig til tiltaals
med Whistpartierne paa Landet, saaledes afvinder han i
Novellerne Filisteriet, der har overvundet ham, de for-
sonende Sider, ser overbærende paa Menneskenes Latter-
ligheder og holder fast paa alt det Hyggelige og Gemyt-
lige, han kan faa ud af Livet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
