Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 DEN NY DIGTERSLÆGT.
og gammeldags; men disse Sider var det, den ældre
Slægt følte sig tiltrukken af i Novellerne, Ligesom Poul
Møller stod hun i Grunden midt mellem Leirene; han
stod hende meget nær, var den, der bedst kriticerede No-
vellerne og antoges i Førstningen selv at have skrevet dem.
Den Retning i vort poetiske Liv, som udfolder sig
fra Slutningen af Tyverne og hvis Smagslovgiver Heiberg
var, skiller sig til meget forskjellige Sider hos de meget
forskjellige Talenter, der opstaa, men den har fra først af
en fælles Grundkarakter som den naturlige Udfoldelse af
alle de aandelige Bevægelser i Aarhundredets første 30
Aar, — Kronen, saa at sige, paa Værket.
Vi har set, at den aandelige Gæring i alt Fald paa
Poesiens Terræn var kæmpet til Ende, en Ligevægtsstand
var naaet, og de religiøse og historiske og naturviden-
skabelige Rørelser trække sig ind til Fagmændenes Kreds.
Først og fremmest bærer den historiske Interesse ikke
mer Poesien. Nordens Hedenold, Middelalderens Liv, Guds
og Skjæbnens Finger i Historiens store Gang — det var de
bevægende Ideer i Oehlenschlågers, Grundtvigs, Ingemanns,
Hauchs Digten: Hos de Yngre er der hverken historisk For-
staaelse eller Interesse: saå de ældre end svært feil, de
har dog ægte historisk Sans; men hvilken historisk Duft
er der over Elverhøi eller Kong Volmer-scenerne i »Syv-
soverdag«? Heibergs Begavelse er ganske uhistorisk:. det
vise grelt hans Arbeider over nordisk Mythologi og over
dansk Literaturs Historie, selv protesterer han ogsaa mod
den stærke Interesse for det Forbigangne »i en kraftigere
Tidsalder, der føler, ax Nærværelsen er det, hvori den
lever.« I »Fata Morgana« og »Alferne« sletter han endog
al Tids- og Lokalfarve.. Og Chr. Winthers historiske
Romanzer har intet af Oehlenschlågers historiske Duft;
Paludan-Miller er i de mythiske Digte, i »Abels Død«, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
