Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN NY DIGTERSLÆGT. 245
»Kalanus« rent spekulativ og uhistorisk. Og i Virkelig-
heden er Hertz’ Middelalderromantik meget uægtere end
Ingemanns: det er en literær Pastiche, en Duft af Folke-
visetonen, som han tilsigter; for Middelalderens eget,
virkelige Liv havde Hertz aldeles ingen Tanke.
Heller ikke sædelige Interesser bevæge længer Poe-
sien.. Man husker, at Heiberg allerede med »Dristig
vovet, halvt er vundet« indvarslede en rent verdslig, helt
moralsk indifferent Poesi. Nu gjennemføres denne. »Vaude-
villerne«, »Alferne« eller »Venus« og »Amor og Psyche«,
Hertz eller Winther, Aarestrup eller Bådtcher eller Ander-
sen — hvilken Forbindelse har de med det religiøst mo-
ralske Liv? Dette er ogsaa de Ældres Hovedanke. Allerede
1816 protesterer Hjort mod Heibergs poetiske Retning:
»Poesien skal ikke frembringes af Lyst til paa behagelig
Maade at sysselsætte sine Talenter, den skal fødes af en
genial eller from Begeistring«. H. C. Ørsted siger, at den
yngre Digtning »frasiger sig alt Samkvem med det sande og
det gode«, og imod »Gengangerbrevenes« Formlegs-æsthetik
gjør han gjældende: »Og naar Begeistrings stærke Himmel-
lue — med ædel Kunst fremblusser i din Barm, — det Liv,
som da dit hele Væsen fylder, — det sikkert ei du Gratierne
skylder... Nei! det er Verdenslivet selv, som gløder ...«
Og han, bemærker til H. C. Andersen, i Anledning af »Ag-
nete og Havmanden«, at deres æsthetiske Religion er for-
skjellig: »Jeg vil, at den fremstillede Verden skal beher-
skes af de samme Love, som det aandelige Øje opdager
i den virkelige Verden, og uden hvilken det ikke var
værd at leve deri. Efter min Mening bør derfor det
Godes Magt føles som herskende i et Digterværk«. Det
Samme skriver Hauch til Andersen: »Moralen skal fra
Digtets inderste Kjærne springe os imøde«; han kan ei
lide »Fyrtøjet«s »moralske Ligegyldighed« og vil vide,
« >
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
