Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
|
i
Jf
’
i
i
(|
er
254 DEN NY DIGTERSLÆGT.
Moden. Før var den mandige Helt Hovedpersonen, nu er
det Kvinder: Agnete, Marie — Ninon, Tonietta, Renf€’s
Datter, Den Yngste — Psyche, Venus, Danserinden.
Og Kvindeidealet bliver den ganske unge, uudvoxne Pige —
jomfruelig og ingenue —, Heiberg og Hertzs unge Piger
(Trine Rar endog kun 13, Marie 11. Aar): "det er blød-
agtige og raffinerede Tiders falske Barnlighedsdukker, men
tidt overordentlig zarte og indtagende. Hertz tegner ogsaa
Cherubinoens naive og sig helt hengivende Elskov i
Pager, Troubadourer, skjønnest i Chevalier de Villers (Ninon).
Thi Erotiken, den lille Amor, spiller nu Hovedrollen, som
ingenlunde i den forrige Slægts Digten. Ikke Lidenskab,
men fængende Gnist, tankeløs som Insekternes Leg i
Luften, Forelskelse mer end Elskov, sanselig uden ret at
at staa ved det... Gadeflirtens og Ballets Erotik, der lever
af Smil og Haandtryk og gjemmer et rosenfarvet Baand,
en parfumeret Handske som Relikvie: Vaudevillernes:
»Det er i Himlen en Dreng "saas smukt Vil dase
disse tre«, »En Elskovserklæring, hvad er det mer:?«,
Hertzs skælmske og kælne: »Dorothea! Dorothea! — se
ei over til vor Nabo«, »Troubadouren«, Lystspillenes
Erotik, først og sidst Winthers Ridderfrue-, Salonfrøken-
eller Bøndepige-erotik, der poetiserer Elskovs Beruselse,
undselige Ømhed, indsmigrende Galanteri. Denne Erotik-
form er kanoniseret af Romantiken, fordi den fødes genialt
uberegnelig, er landstrygerpoetisk uden Tanke paa Fremtid
og Levebrød, hverken ser paa Fornuft eller Dannelse
og vælger Hattebutikens Jomfru lige saa let som den fine
Frøken. Den forflygtiges tidt til fersk Pjattethed og
røber bag sig et Fond af Letfærdighed: se f. Ex. »Et
Æventyr i Rosenborg Have«. Til denne glade, verdslige
Kjærlighed svarer den lystig letsindige Ungersvend —
han være nu Ridder, Student eller Bondekarl — og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
