Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men Skjæbnen vilde det anderledes med mig. Da Folkene
mærkede, at jeg holdt mig rolig, afskjød de ikke flere Pile på mig; men
jeg mærkede af den Støj, de gjorde, at deres Tal tiltog, og
omtrent seks Alen fra mig, ligeoverfor mit højre Øre, hùrte jeg i
mere end en Time en Banking som af Arbejdsfolk. Da jeg vendte
Hovedet til den Side, så meget som Pinderne og Snorene vilde tillade
mig, så jeg, at der omtrent halvanden Fod fra Jorden var bygget op et
Stillas med to eller tre Stiger for at komme op på det. Fire af
Indbyggerne kunde få Plads på Stillaset, fra hvilket en af dem, der
syntes at være en Rangsperson, holdt en lang Tale til mig, af hvilken
jeg ikke forstod en Stavelse[1]. Men jeg skulde have omtalt, at før
den fornemme Person begyndte sin Tale, råbte han tre Gange:
Langro dehul san (disse og de foregående Ord forklarede og gjentog
man senerehen for mig); umiddelbart derefter kom omtrent femti af
Indvånerne og skar af de Snore, som holdt fast den venstre Side af
mit Hoved, hvilket gav mig Frihed til at vende det tilhøjre og til at
iagttage den Persons Skikkelse og Bevægelser, som talte til mig.
Han syntes at være middelaldrende og højere end nogen af de
andre tre, som stod hos ham. Den ene af disse var en Page, som
holdt hans Slæb og syntes at være lidt længere end min Langfinger;
de to øvrige stod en på hver Side for at hjælpe ham. Han spillede
i enhver Henseende en Talers Rolle, og jeg kunde forstå, at meget
indeholdt Trusler og andet Løfter, Deltagelse og Venlighed. Jeg
svarede med få Ord, men på den underdanigste Måde, idet jeg løftede
den højre Hånd og begge mine Øjne op imod Solen, som for at kalde
den til Vidne; og da jeg var næsten halvdød af Hunger, da jeg ikke
havde spist en Smule i flere Timer før jeg forlod Skibet, kjendte jeg
Naturens Krav så stærkt over mig, at jeg ikke kunde lade være at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
