- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
13

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

13

først dem, som stod nedenfor, om at gå afvejen, idet de råbte højt:
Borach mevolak, og da de så Fadene i Luften, blev der et
almindeligt Råb på Hekinah degul.

Jeg tilstår, at jeg ofte var fristet til at gribe firti eller femti af
de første, jeg kunde nå, og kaste dem til Jorden, medens de gik frem
og tilbage på mit Legeme. Men Erindringen om, hvad jeg havde
følt, hvilket måske ikke var det værste, de kunde gjöre, og det
Æresord, jeg havde givet dem, thi således udlagde jeg min underdanige
Opførsel, drev snart disse Forestillinger tilbage. Desuden betragtede
jeg mig nu ved Gjæstfrihedens Love bunden til et Folk, som
behandlede mig med så megen Bekostning og Pragt. I Tankerne kunde
jeg ikke nok undre mig over disse små Tuslingers Uforfærdethed,
som turde vove at bestige og gå på mit Legeme, når en af mine
Hænder var fri, uden at skjælve ved blotte Synet af en så vældig
Skabning, som jeg måtte forekomme dem.

Da de så, at jeg efter nogen Tid ikke forlangte mere Mad, viste
der sig for mig en Person af høj Rang fra hans kejserlige Majestæt.
Efterat Hans Eksellense havde besteget mig opefter mit højre
Smalben, begav han sig fremover mod mit Ansigt med omtrent en Tylvt
af sit Følge, fremtog sine Kreditiver med det kongelige Segl, hvilke
han bragte ganske nær mine Øjne og talte i 10 Minuter uden noget
Tegn på Vrede, men med en venlig og bestemt Holdning, idet han
ofte pegede fremad; dette fandt jeg senere var henimod Hovedstaden,
der lå i en Fjerdingvejs Afstand, og hvorhen det var blevet bestemt i
Hans Majestæts Råd at jeg skulde bringes. Jeg svarede med nogle
få Ord, men til ingen Nytte, og gjorde et Tegn med den Hånd, som
var fri, idet jeg lagde den hen på den anden (men over Hans
Eksellenses Hoved af Frygt for at han eller hans Folge skulde komme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free