- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
25

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

25

at træffe mig i mit venstre Øje. Men Obersten lod seks af Urostifterne
gribe og anså ingen Straf mere passende end at overgive dem bundne
i mine Hænder, hvilket Soldaterne derfor gjorde, idet de puffede dem
frem med den stumpe Ende af sine Spyd, så langt, at, jeg kunde nå
dem. Jeg tog dem alle i min højre Hånd, puttede fem i min
Frakkelomme og med den sjette gjorde jeg Mine til at ville spise ham
levende. Den stakkars Mand brolede frygteligt, og Obersten og
Officererne så hojst ulykkelige ud, især da de så mig tage min
Pennekniv frem; men jeg befriede dem snart fra deres Frygt, idet jeg så
mildt på ham og straks overskar de Bånd, med hvilke han var bunden,
hvorefter jeg satte ham sagte ned på Jorden, og afsted sprang han. Jeg
behandlede de øvrige på samme Måde, idet jeg tog en om Gangen
ud af min Lomme, og bemærkede, at både Soldaterne og Folket var
særdeles vel tilfredse over min Højmodighed, der blev fremstillet til
min Gunst ved Hoffet.

Ved Nattetid begav jeg mig med nogen Besværlighed ind i mit
Hus, hvor jeg lå på Jorden og vedblev dermed omtrent i fjorten
Dage, i hvilken Tid Kejseren gav Befaling til at skaffe mig en Seng.
Seks hundrede Senge af almindelig Størrelse blev bragt i Vogne og
sat sammen i mit Hus; hundrede og femti af deres Madratser, skjodte
sammen, udgjorde Breden og Længden, og de blev lagt firedobbelt,
hvilket dog var utilstrækkeligt til at beskytte mig mod det hårde
Gulv, som var af glatte Stene. Efter samme Målestok forsynede de
mig med Lagener og Uldtæpper, nogenlunde tilstrækkeligt for en,
som så længe havde vænnet sig til Savn og Moje.

Eftersom Kundskaben om min Nærværelse udbredtes gjennem
Riget, kom der en overordentlig Mængde rige, ledige og nysgjerrige
Mennesker for at se mig, så at Landsbyerne næsten stod tomme, og

4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free