Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kejserinden og den første Minister ved særegne Lejligheder. Kejseren
lægger tre fine Silketråder på seks Tommers Længde på Bordet; den
ene er blå, den anden rød og den tredje grøn[1]. Disse Tråder
udsættes som Præmier for dem, som Kejseren ønsker at udmærke ved
en særegen Gunstbevisning. Ceremonien finder Sted i Kejserens store
Festsal, hvor Ansøgerne må undergå en Prøve i sin Kunst, som er
meget forskjellig fra den forrige, og som jeg ikke har set Magen til
i noget andet Land i den nye eller den gande Verden. Kejseren
holder i Hænderne en Stok, hvis Ender begge løber lige med
Horisonten, medens Ansøgerne nærmer sig en for en, idet de undertiden
hopper over Stokken og undertiden kryber frem og tilbage under den,
eftersom Stokken løftes eller sænkes. Undertiden holder Kejseren i
den ene Ende af Stokken og Førsteministeren i den anden, undertiden
har Ministeren den helt og holdent. Den, som spiller sin Rolle med
mest Behændighed og er mest udholdende i at hoppe og krybe,
belønnes med den blå Silketråd; den næste får den røde og den tredje
den grønne, hvilke de allesammen bærer to Gange rundt Livet; og
man ser få Rangspersoner ved dette Hof, som ikke er prydede med
et af disse Skjærf.
Arméens Heste og Hestene i de kongelige Stalde, som daglig
var blevet ført frem for mig, var ikke længere sky, men kunde
komme lige hen for min Fod uden at blive rædde. Rytterne plejede
at lade dem hoppe over min Hånd, når jeg holdt den ned mod
Jorden, og en af Kejserens Jægere på en stor Jagthest satte over min
Fod med Sko og alting på, hvilket i Sandhed var et storartet Hop.
Jeg havde det Held en Dag at more Kejseren på en overordentlig
Måde. Jeg bad, at han vilde lade mig bringe nogle to Fod hoje
Stokke af Tykkelse som et almindeligt Spanskrør, hvorpå Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>