- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
69

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

69

må jeg yde ham) nævnte dem aldrig en eneste Gang. Det varede
imidlertid ikke længe, for jeg fik Anledning til at vise Kejseren en
meget betydelig Tjeneste, i det mindste forekom den mig således
den Gang.

Jeg blev vækket ved Midnat ved Skriget af mange hundrede
Mennesker ved min Dør. Da jeg blev så pludselig vækket, blev
jeg-en Smule ræd. -Teg hørte Ordet burghem gjentaget uophørligt, og
flere af Kejserens Hof, som banede sig Vej gjennem Mængden,
bon-faldt mig om at komme øjeblikkelig til Slottet, hvor der var Brand
i Hendes kejserlige Majestæts Værelser, opkommen ved Skjødesløshed
af en Hofdame, som var falden i Søvn over en Roman. Jeg var
oppe i et Øjeblik, og da der var givet Befaling til at rydde Vejen
for mig, og det var en måneklar Nat, lykkedes det mig at nå Slottet
uden at træde ned nogen af Folket. Jeg fandt, at man allerede
havde sat Stiger op til Væggene og at man var godt forsynet med
Botter, men Vandet var noget langt borte. Disse Bøtter var så

7 o O

store, som en Fingerbor, og de gode Folk rakte mig dem så hurtigt,
de kunde; men Flammen var så voldsom, at de var til liden Nytte.
Jeg skulde med Lethed have slukket Ilden med min Frak, men den
havde jeg uheldigvis glemt efter mig. Sagen så nu ganske fortvilet
og sørgelig ud, og det prægtige Slot vilde ufejlbarlig have brændt
ned i Bund og Grund, om jeg ikke ved en for mig ganske usæd-

o

vanlig Åndsnærværelse pludselig havde fundet på et Middel.

Jeg havde om Aftenen i Forvejen drukket meget af en
fortræffelig Vin, som heder glimi grim (Blefuscuerne kalder den fiunec,
men vor regnes for at være en bedre Sort) og dette gjorde, at jeg
nu var istand til ved et meget naturligt og virksomt Middel at slukke
Ilden på mindre end tre Minutter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free