- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
75

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kongerne selv bekjender, at de er Statholdere under Forsynet, finder
Lilleputerne, at intet kan være urimeligere, end at Fyrsten ansætter
sådanne Mænd, som negter den Autoritet, under hvilken han virker.

Når jeg nævner disse og følgende Love, beder jeg bemærket,
at jeg kun mener de oprindelige Indretninger og ikke den
skjændselsfulde Fordærvelse, dette Folk er nedsunket i ved Menneskets
vanartede Natur. Med Hensyn til den skammelige Måde at erhverve
sig høje Embeder ved at danse på Line, eller Gunstbevisninger og
Udmærkelse ved at hoppe over Stokke og krybe under dem, må
Læseren lægge Mærke til, at de først indførtes af den nuregjerende
Kejsers Bedstefader[1] og nåde sit nuværende Højdepunkt ved
Partiernes og Partiåndens stadige Tiltagende.

Utaknemlighed er hos dem en stor Forbrydelse, ligesom vi læser
om, at den også har været i enkelte andre Lande; thi de ræsonnerer
således, at den, som gjengjælder sine Velgjørere med ondt, må
nødvendigvis være en Fiende af alle andre Mennesker, af hvem han
intet godt har modtaget; derfor er et sådant Menneske ikke skikket
til at leve.

Deres Tanker om Forældres og Børns Pligter er vidt forskjellige
fra vore. Efter deres Mening må Forældrene være de sidste af alle,
hvem deres egne Børns Opdragelse anbetros. Derfor har de i hver
By offentlige Barneanstalter, hvor alle Forældre undtagen Hytteboere
og Arbejdere er forpligtede til at sende sine Børn af begge Kjøn
for at opfødes og opdrages, når de er tyve Måner gamle, ved hvilken
Tid man antager, at de har fåt det første Grundlag for at kunne
lyde. Disse Skoler er af forskjelligt Slags, indrettede for de
forskjellige Stænder og for begge Kjøn. De har Lærere, som forstår
sig vel på at forberede Børnene til den Livsstilling, som bedst passer


[1] Jakob den første, som forringede
Værdien af Hæderstitler ved den Måde og det
Omfang, i hvilket han uddelte dem. Han indførte
Baronet-Titelen kun for at fylde sit
Skatkammer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free