- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
129

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

129_

at Knegten blev ræd og slåp mig, og jeg havde ufejlbarlig brukket
Halsen, havde ikke Moderen holdt Forklædet under mig. For at
berolige den lille tog Barnepigen en Rangle, som var et Slags hult Ivar
fyldt med store Stene og fæstet med et tykt Toug om Barnets Liv.
Da hun så satte sig med Barnet og gav det Die for at berolige det,
og jeg således kunde se hende nær ved, blev jeg ubehagelig berørt
ved Synet af hendes grove, finnede og plettede Hud. Dette bragte
mig til at tænke på vore engelske Damers hvide Hud, der forekommer
os så vakker, fordi de er af samme Størrelse som vi og Manglerne
kun kan ses gjennem et Forstørrelsesglas, hvor vi af Erfaring ved,
at den hvideste Hud bliver knudret, grov og af en styg Farve.

Jeg husker, at da jeg var i Lilleput, syntes jeg, at disse bitte
små Folks Hudfarve var den skjønneste i Verden, og da jeg omtalte
dette for en lærd Mand der, som var en fortrolig Ven af mig, sagde
han, at mit Ansigt så meget lysere og glattere ud, når han
betragtede mig nedenfra end når han så det på nærmere Hold, hver Gang
jeg tog ham op i Hånden og førte ham tæt op til mig, hvilket han
tilstod i Begyndelsen var et forfærdeligt Syn. Han sagde, at han
opdagede store Huller i min Hud, at Hårene i mit Skjæg var ti
Gange tykkere end Grisebørster, og at min Ansigtsfarve var en
Blanding af modbydelige Farver, skjont jeg må tillade mig at sige om
mig selv, at min Hud er så lys, som nogen i mit Fodeland og af
mit eget Kjøn har den, og meget lidet solbrændt trods alle mine
Rejser. På den anden Side fortalte han mig ofte, når vi snakkede
om Damerne ved Kejserens Hof, at den ene havde Fregner, den anden
en altfor stor Mund, den tredje for stor Næse; alt dette kunde jeg
ikke skjelne noget af. Jeg indrømmer, at disse Bemærkninger ligger
meget nær, dog kunde jeg ikke godt undlade dem, for at Læseren

17

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free