- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
136

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

136

Plejerske havde lært mig det. Denne Mand, som var gammel og
svagsynt, tog på sig sine Briller for bedre at se mig, noget jeg ikke
kunde lade være at le hjertelig af; thi lians Øjne så ud som
Fuldmånen, der skinnede ind igjennem to Yinduer i Værelset. Mine

o

Folk, som skjønte Årsagen til min Munterhed, tog Del i min Latter,
noget den gamle Fyr var tåbelig nok til at blive vred og i dårligt
Humor over. Han havde Ord for at være en stor Gnier, og til min
Ulykke fortjente han det vel; thi han gav min Husbond det
skammelige Råd at vise mig frem for Penge på en Markedsdag i den
nærmeste By, som var en halv Times Ridetur, omtrent tre Mil fra vort
Hus. Jeg forstod, at der var noget galt påfærde, da jeg så, at min
Husbond og hans Ven hviskede så længe sammen og sommetider
pegte på mig, og min Frygt bragte mig til at tro, at jeg kunde hore
og forstå flere af deres Ord. Men næste Morgen fortalte min lille
Plejerske Glumdalclitch mig hele Sagen, som hun havde luret ud af
Moderen. Den stakkars Pige lagde mig op til sit Bryst og gav sig
til at græde af Skam og Sorg. Hun var ræd for, at der kunde
tilstøde mig noget ondt ved rå og simple Mennesker, som let kunde
klemme mig ihjel eller bryde mine Lemmer af, når de tog mig i sin
Hånd. Hun havde også bemærket, hvor beskeden jeg var af Naturen,
hvor ømtålig jeg var for min Ære, og hvilken Skam det vilde være
for mig at udstilles for Penge som et offentligt Skue for simple
Folk. Hun sagde, at hendes Forældre havde lovet, at Grildrig skulde
tilhøre hende; men nu så hun, at de nok vilde behandle hende
ligesom ifjor, da de lod som om de gav hende et Lam, og alligevel
solgte de det til en Slagter, så snart det var blevet fedt. Hvad mig
angår, kan jeg med Sandhed forsikre, at jeg var mindre urolig end
min Plejerske. Jeg havde det levende Håb, som aldrig svigtede mig,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free