- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
155

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

155

Forhold. Jeg mindes, at da Glumdalclitch for Morskabs Skyld bar
mig ud for at se Hoffets Borde, hvor ti til tolv af disse vældige
Knive og Gafler blev loftet op på én Gang, forekom det mig, at
jeg aldrig for havde set et så frygteligt Syn.

Det er Skik hver Onsdag (der, som jeg for har fortalt, er deres
Helligdag), at Kongen og Dronningen med sine Born af begge Kjøn
spiser til Middag i Hans Majestæts Værelser. Jeg var nu blevet en
stor Yndling hos Hans Majestæt, og ved disse Lejligheder blev min
lille Stol og mit Bord stillet på hans højre Side foran et af
Saltkarrene. Denne Fyrste fandt Fornøjelse i at samtale med mig
og vilde vide Besked om Sæder, Religion, Love, Regjering og
videnskabelig Dannelse i Europa, noget jeg da gav ham så god
Underretning om, som jeg kunde. Hans Opfatning var så klar og
hans Dom så rigtig, at han gjorde meget kloge Betragninger og
Bemærkninger til alt det, jeg sagde. Dog tilstår jeg, at da jeg var
blevet noget for vidtløftig i at tale om mit eget elskede Fødeland,
om vor Handel, vore Krige tilsjøs og tillands, om vore Splittelser i
Kirken og Partier i Staten, var de forudfattede Meninger, som kom
af hans Opdragelse, så store, at han ikke kunde lade være at tage
mig i sin højre Hånd, og. idet han klappede mig sagte med den anden
og faldt i en hjertelig Latter, spurgte han mig, om jeg var Whig
eller Tory. Derefter vendte han sig til sin første Minister, som
gjorde sin Opvartning bag hans Stol meel en hvid Stav af næsten
samme Længde som Stormasten på et Krigsskib, og bemærkede, at
menneskelig Storhed i Grunden var foragtelig, da den kunde efterabes
af et så bitte lidet Insekt som jeg! „Og dog," tilføjede han, „tør
jeg vædde på, at disse Væsener har sine Ærestitler og
Udmærkelses-tegn; de får istand små Reeler og Huler, som de kakler Huse og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free