Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Hunden; men Sagen blev neddysset og kom aldrig for Hoffets øren,
da hun var ræd for Dronningens Vrede; og for min egen Del vilde
det just ikke have gavnet mit By, at en slig Historie skulde kommet
i Omlob.
Denne Hændelse gjorde, at Glumdalclitch bestemte sig til for
Fremtiden aldrig mere at lade mig komme sig ud af Syne. Jeg havde
længe været ræd for at hun skulde tage en sådan Beslutning og tiede
derfor stille med nogle små Ulykkestilfælder, som skete, når jeg var
overladt til mig selv. Engang svævede en Glente over Haven og
slog ned på mig, og om jeg ikke uforfærdet havde draget min Kårde
og løbet ind under et tæt Espalier, havde den sikkert flojet bort med
mig i sine Klør. En anden Gang gik jeg op til Toppen af et
ny-opkastet Muldvarpskud og faldt ned i Hullet lige til Halsen. For at
undskylde mig, fordi jeg havde ødelagt mine Klæder, måtte jeg da
finde på en Nodlogn, som ikke er værd at mindes. Jeg brak
ligeledes Smalbenet mod et Sneglehus, som jeg snublede over, medens
jeg gik og tænkte på stakkars England.
Jeg kan ikke sige, enten det morede eller ærgrede mig mest,
når jeg på disse ensomme Vandringer så, at Småfuglene ikke syntes
at være det ringeste ræd for mig, men hoppede om en Alen fra mig
for at lede efter Mark og anden Føde med samme Ligegyldighed og
Sikkerhed, som om der slet ikke var noget levende Væsen nær dem.
Jeg husker, at en Trost havde den Dristighed at snappe et Stykke
Kage, som Glumdalclitch netop havde givet mig til Frokost, ud af
Hånden på mig. Når jeg prøvede på at fange en af disse Fugle,
vendte den sig kjækt imod mig og vilde hakke mig i Fingrene, som
jeg ikke turde lade dem nå, og derefter gav de sig uden videre til
at lede efter Mark og Snegler igjen ligesom før. Men en Dag tog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
