- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
176

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

jeg en tyk Stok og kastede den med al min Magt efter en Sisik, som
jeg traf så godt, at jeg slog den til Jorden. Jeg greb den om Halsen
med begge Hænder og løb i Triumf med den hen til min Plejerske.
Fuglen havde imidlertid kun været bedøvet, og da den kom til sig
selv igjen, slog den mig så hårdt med Vingerne på begge Sider af
Hovedet og Kroppen (skjønt jeg holdt den i Arms Længde fra mig,
og dens Klør ikke kunde nå mig), at jeg tyve Gange tænkte på at
lade den flyve. Men en af vore Tjenere kom mig snart til Hjælp;
han vred Halsen om på Fuglen, og Dagen efter fik jeg den på
Dronningens Befaling til Middag. Denne Sisik var, såvidt jeg mindes,
noget større end en engelsk Svane.

Æresdamerne indbød ofte Glumdalclitceh til sig og bad hende
tage mig med, for at de kunde få den Fornøjelse at se og røre ved
mig. De klædte mig ofte af og trykkede mig op til sit Bryst, hvilket
aldeles ikke var behageligt. Men hvad som plagede mig mest var,
at de ikke tog nogensomhelst Notis af mig, når min Plejerske bragte
mig på Besøg til dem, og at min Nærværelse ikke havde nogen
Indflydelse på dem. De klædte sig af og på, mens jeg sad på deres
Toiletbord, og Synet af deres grove Hud og tykke Hår og de
Friheder, de tog sig, mens jeg var tilstede, hvilke jeg ikke nærmere vil
gå ind på, fyldte mig med Afsky og Modbydelighed. Jeg bad
derfor Glumdalclitch indstændig om at finde på en Undskyldning for ikke
at besøge dem[1].

En Dag kom en ung Mand, som var en Brodersøn til min
Plejerskes Guvernante, og opfordrede dem indtrængende til at se en
Henrettelse. Det var en Morder, som havde dræbt en af denne Herres
fortrolige bekjendte. Man overtalte Glumdalclitch meget imod hendes
Tilbøjelighed til at være med; thi hun havde af Naturen et ømt


[1] Swift nærede hverken Agtelse eller
Beundring for sin Tids Hofdamer. Delany siger:
„Jeg husker godt, at han engang under et Besøg
i England fortalte underlige Ting om de
Udtryksmåder, som var gjængse ved Hoffet og især
blandt Hofdamerne. De fortjente uden Tvil
Forfatterens strenge Dom, skjønt det ikke var
underligt, at den vakte deres Uvilje. Swift skrev til
Mrs. Howard som „Gulliver“ og siger: „Den
Iver, De har vist for Sandheden (ved at
fremsætte Indvendinger mod Gullivers Rejser), kræver
min særlige Taksigelse og opmuntrer mig tillige
til at bede Dem om at blive ved i Deres
Godhed mod mig ved at gjengive mig Hofdamernes
Gunst. Man fortæller mig nemlig, at jeg har
fornærmet dem i højeste Måde. Jeg er dum
nok til ikke at skjønne, hvorledes jeg har forsyndet
mig imod dem. Jeg vover at forsikre, at om
de unge Damer ved Deres Hof nogensinde skulde
komme sammen med en så ubetydelig Mand i
dette Land, som jeg var i Brobdingnag, vilde
de behandle ham ligeså ringeagtende“.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free