Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Dette minder mig også om en Fornøjelse, med hvilken jeg
fordrev mangen ledig Time. Jeg bad- Dronningens Kammerjomfru om
at gjemme for mig det Hår, som Hendes Majestæt kjæmmede af sig;
jeg fik således med Tiden en god Del sådant. Jeg rådførte mig. da
med min Ven Snedkeren, som havde fåt Befaling en Gans; for alle
7 o o
til at udfore små Arbejder for mig, og lod ham gjøre to Stole, som
ikke var større end dem, jeg havde i min Æske, og bore små Huller
med en fin Syl rundt om de Dele, jeg havde bestemt til Ryg og
Sæder; gjennem disse Huller flettede jeg de stærkeste Hår, jeg kunde
finde, på samme Måde som på Rorstole i England. Da de var færdige,
gav jeg dem til Hendes Majestæt, som stillede dem op i sit Skab og
viste dem frem som Kuriositeter, og- de vakte også alles Forundring,
7 o o O"
som så dem. Dronningen vilde, at jeg skulde sætte mig på en af
disse Stole; men jeg afslog det på det bestemteste og forsikrede hende,
at jeg heller vilde do tusen Gange, end lade den mindst agtede Del
af mit Legeme berøre disse uskatterlige Hår, som engang havde prydet
Hendes Majestæts Hoved. Af samme Hår gjorde jeg (som altid har
havt Sans for Håndarbejder) også en liden Pengepung, omtrent fem
Fod lang, med "Begyndelsesbogstaverne til Hendes Majestæts Navn i
Guid, og den gav jeg med Dronningens Tilladelse til Glumdalclitch.
For at sige Sandheden, så var den mere til at se på end til Nytte,
da den ikke var stærk nok til at bære Tyngden af de større Mynter,
og derfor bar hun heller ikke andet i den end sligt Småtteri, som
Småpiger er glade i.
Kongen, som holdt meget af Musik, havde ofte Konserter ved
Hoffet; til disse bar man mig undertiden hen og satte mig i min
Æske på et Bord for at høre på dem; men Larmen var så stærk,
at jeg neppe kunde skjelne Tonerne. Jeg er vis på, at alle Trommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
