- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
214

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214

var sygere, end jeg virkelig var, og bad om Lov til at drage frisk

/

Luft ved Havet i Selskab med en Page, som jeg holdt meget af, og
som stundom havde fåt det Tillidshverv at passe på mig. Jeg skal
aldrig glemme den Uvilje, med hvilken Glumdalclitch fandt sig i dette,
eller det strenge Pålæg, hun gav Pagen, om at tage vare på mig;
på samme Tid brod hun ud i en Strøm af Tårer, ligesom om hun
havde en Anelse om det, som skulde ske. Gutten bragte mig ud i
min Æske omtrent en halv Times Yej fra Slottet henimod Klipperne
ved Kysten. Jeg lod ham sætte mig ned, og idet jeg trak et af
Skuvvinduerne op, kastede jeg mangt et længtende og sørgmodigt
Blik udover Havet. Jeg kjendte mig ikke rigtig bra, og sagde til
Pagen, at jeg vilde tage mig en liden Lur i min Hængekøje, hvilket
jeg håbede skulde gjøre mig godt. Jeg steg ind, og Gutten lukkede
Vinduet til for at holde Kulden ude. Jeg faldt snart i Søvn, og det
eneste, jeg kan tænke mig, er, at Pagen gik omkring blandt
Klipperne, mens jeg sov, for at lede efter Fugleæg; han tænkte vel, at
der ikke kunde være nogen Fare. Jeg havde før fra mit Vindue
set, at han gik og ledte rundt omkring, og at han fandt nogle her og
der i Kløfterne. Hvorom nu alting er, så blev jeg pludselig vækket
ved et voldsomt Ryk i den Ring, som var fæstet til Taget af min
Æske for bekvemmere at kunne bære mig. Jeg mærkede, at min
Æske blev løftet meget højt op i Luften og derefter ført bort med
overordentlig Hastighed. Det første Ryk havde nær kastet mig ud
af min Hængekøje, men siden var Bevægelsen ganske behagelig.
Jeg-råbte flere Gange så højt, som min Stemme kunde hæve sig, men til
ingen Nytte. Jeg så ud gjennem Vinduerne, men kunde ikke se andet
end Luft og Skyer. Jeg hørte en Støj over mit Hoved ligesom Slag
af Vinger, og da begyndte jeg at skjønne, i hvilken ulykkelig Tilstand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free