- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
218

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Om en liden Stund mærkede jeg, at Vingeslagene blev
mangfoldigere, og at min Æske blev kastet frem og tilbage ligesom et
Skilt på en stormfuld Dag. Jeg hørte, at Ørnen fik flere Slag eller
Puf (thi jeg er sikker på, at det var en Ørn, som holdt Ringen
til Æsken i sit Næb), og derefter kjendte jeg med engang, at jeg
faldt lodret ned omtrent en Minuts Tid, men med en så utrolig
Hastighed, at jeg næsten tabte Andedrættet. Mit Fald stansede med et
forfærdeligt Plask, som smaldt værre i Ørene på mig end
Niagarafossen[1], og derefter var jeg i et fuldstændigt Mørke i endnu en Minut;
men så begyndte min Æske at løfte sig så højt, at jeg kunde skjelne
Lys fra de øverste Vinduer. Nu mærkede jeg, at jeg havde faldt i
Sjøen. Min Æske stak omtrent fem Fod dybt i Vandet ved Vægten
af mit Legeme, af de Sager, jeg havde med mig, og af de brede
Jernplader, som for Styrkens Skyld var slåt fast på de fire Hjørner
både oventil og nedentil. Jeg antog dengang ligesom endnu, at den
Ørn, som fløj bort med min Æske, blev forfulgt af nogle andre Ørne
og nødt til at lade mig falde, mens den forsvarede sig mod de øvrige,
som håbede at få Del i dens Bytte. Jernpladerne under Bunden af
Æsken, hvilke var de stærkeste, holdt Ligevægt i den under Faldet
og hindrede den fra at blive knust på Plavets Overflade. Hver
Sammenføjning på den sluttede tæt, og Døren gik ikke på Hængsler
men op og ned som et Skuvvindue, hvilket gjorde, at der kom meget
lidet Vand ind i mit Kammer. Jeg kom med meget Besvær ud af
min Hængekøje, efter at jeg først havde vovet at drage tilside Lemmen
i Taget, hvilken jeg før har omtalt, og som brugtes til at slippe ind
Luft, hvilken jeg nu i høj Grad trængte, da jeg næsten holdt på at
blive kvalt.

Hvor ofte ønskede jeg ikke da, at jeg var hos min kjære


[1] Larmen af Niagarafossen skal kunne
høres seks til åtte Mil borte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free