Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^IIt
Vefalingsmand der, Hans Krøpelin, var en retsindig og
mild Herre. Med ham sluttede Engelbrekt Stilstand til
om Høsten, da han ei saa sig istand tit at indtage det
velbefæstede Slot, og Hans Krøpelin ingenluude uden
Nødvendighed vilde overgive sin Konges Vorg. Engelbrekt
drog derpaa videre. J Vesteraas vare Raadsherrerne
og Viskoperne forfamlede. Han red did med
ud-valgte Mænd og opfordrede de mægtige Herrer tit at
befrie Riget forædet fremmede Voldsherredømme. Disfe
fvarede, at de vare bundne ved den Ed, de havde fvoret
Kong Erik. Engetbrekt gjorde den Jndvending, at Kongen
felv havde brudt sin Ed; men Raadet nægtede alligevel.
Da greb Engelbrekt sat i en af Vifkoperue, fom forte
Ordet, og trnede med at kaste ham ned til Almuen.
Dette virkede; Raadet gav efter vg opfatte et Vrev,
hvori de opfagde Kong Erik Huldskab og Troskab.
En-gelbrekt drog derpaa videre mod Syd. Folket reiste sig
overalt og strømmede til hans Faner. Udlændingerne
sordreves; hvad der tilhørte Kongen, plyndredes, men
den private Eiendom blev nrørt. Jngen mistede Livet
for Folkets Hevn, undtagen Jøsfe Eriksson, der havde
fkjnlt fig i Vadstena Kloster og to Aar ester disse
Til-dragelser blev trukket srenl med Vold og aslivet. J
Ok-tober var allerede hele Riget, med Undtagelse af
nogle faa Slotte, renfet for Fiender.
J det følgende Aar blev Engelbrekt valgt til
Rigs-forstander. Rigets Stormænd bleve misundelige, og
mange af dem forenede slg med Kong Eriks Varti. Der
blev da sluttet et Forlig mellem Engelbrekt og Kongen.
Kongen lovede at betroe alle Slotte til indfødte
Vefa-lingsmænd, nndtagen Stockholm, Nykøping og Kalmar,
hvor Udlændinger kllnde ansættes. Ogsaa fkulde de høieste
Rigsembeder, fom siden Dronning Margaretas Tid havde
staaet ubesatte, igjen oprettes. Krister Nilssøn Vase
blev Rigets Drotsæte og Karl Knutsson Vonde Rigets
Marsk Men da Karl Knntssøn spurgte Kongen,
hvilken Myndighed han fkulde have, fvarede denne. „Vas
dig, at dn ikke strækker Fødderne længere, end Skind-
*) ^ kongens Fraværelse skulde Drotfæten styre Riget og Mar^
sken være Anfører i krig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
