Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X^llI
af September slnttedes Freden. Kristina og hendes Varti
skulde erkjende Kristian som Konge og overtevere ham
Stockholm. Kriftian derimod lovede først i
Almindelig-hed Glemsel af det Forbigangne og alle Tvistigheder.
Den Skade, fom Stnres Varti havde tilføiet Trolle, Otto
Svinhufvud og Flere, fkulde aldrig straffes, ei engang
omtales. Siden lovede han særskilt, at alle Klagemaat,
om han kunde have mod Skurernes Varti, skulde
bort-alde. Kristina skutde faae beholde fin Mands Eiendomme
og Forlehninger, og Kongen blive hendes Slægt ikke blot
en huld Konge men ogfaa en Fader. Disfe og mange
andre faadanne Løfter bekræftede Kristian med slt
Jnd-fegl og med de dyreste Eder.
Nu bleve endelig Stockholms Vorte aabnede sor den
ventende Konge. Den 7de Sept. bleve Vyens Nøgler
overleverede, øg Kongen holdt sit Jndtog. Dagen efter
faae Vorgerne med Skræk, hvorledes Kristian lod opføre
tvende Galger. Den tappre Maans Jønsføn,
Vefaling^-mand paa Vesteraas Slot, blev strar hængt, uagtet han
var indbefattet i det Forlig, fom Fru Kristina havde
ind-gaaet med Kriftian. Svenskerne betragtede derfor med
Væven dette forste Tegn til deres nye Konges Grumhed
og Troløshed. Mod alle Audre var dog Kong Kristian
endnu ganske mild og venlig. Herrerne lovede han alle
de Forlehninger, alle de Fordele, fom de begjærede; men
ifær lagde han Vind paa at faae Vønderne paa fin Side.
Han vedblev derfor at bestikke dem med Sild og Sælt
og talte tit og ofte for dem om, hvorledes al Uro og alt
Ondt i Sverlge var kommet fra ^de høie Herrers
ær-gjerrighed, Ubændighed og Tøilesloshed. Ved deuue Tale,
jom vet ikke var faa ufand, vilde han forberede Vønderne
og tigefom vinde deres Vifatd til det gyselige Myrderi,
han agtede at anstille. Jmidlertid red Vifkop Mattias
bestandig omkring i Riget og arbeidede for Kristian, og
Hemming Gad fendtes ^til Flntand i famme Hensigt; men
Kristian fetv reiste kitbage kit Danmark for ak overlægge
med fine fortrotigske Venner om, hvad man nu burde
forekage med Sverige, medens man havde dek faaledes i
sine Hænder. Han vilde for bestandigt gjøre det til et
Lhd- øg Skatterige under Danmark, tlgeføm Norge siden
blev; men hertil kunde den krigerske og støtte Almue
in-Tillægshæfte til Folkev. 1856.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
