Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
Vygningen. Derpaa gaaer hun op paa Loftet, vækker
Gustav og fortætter ham den Fare, hvori han fvævede,
famt hvortedes hun vitde redde ham. De aabnede strasc
Vinduet, og da det var ni Aten ned tit Marken, lod
Fru Varbro ham gtide tangfomt ned ved Hjætp af et
Haandklæde^). Guftav kastede sig i Stæden, og Jakob
kjørte rask derfra, faaføm Fru Varbro havde befatet ham.
Det berettes, at Arendt Peersøn ikke kunde tilgive fln
Hustru denne Gjerning, øg at han pden atdrlg mere
vitde see hende for pne Oine.
Fru Varbro havde raadet Gustav tit at begive ng
tit Hr. Jon, Præst udi Sværdsjø. Drengen tog derfor
Veien nedover den frosne Jndfø Runn, og det gik frisk
opover midt igjennem den fra Fatn Kobbergruber
ned-drivende Røg. Mod Sotnedgang kom de tit Kvrsnæs
og Sandvikshytterne, beliggende ved den nordøstre Ende
af Søen; tængere kjendte ei Jakob Egnen. Gustav skutde
gaae ind i Korsnæshytten for at fpørge efter Veien tit
Sværdfjø; men fom han kom i Døren, faa han derinde
Vergmanden Nils Hansføn, hvitken han noksom kjendte
fom Danskernes Tilhænger. Gustav forstak fig derfor
hurtig og ufeet bagom Doren og gik over tit
Sandviks-hytterne. Her traf han en Smetter, fom futgte ham ud
og viste ham Sværdfjøveien. Da de fkittes, gav Gustav
ham en Søtvdaggert, sigende. „Om Gud hjætper
mig, faa kom kit mig og jeg fkat tønne dig vet."
Derpaa førtfatte han Veien tit Vengtsheden, hvor han
begjærede Nattekvarter. Da han om Kvelden fad der i
Stuen, fagde Madmoderen tit ham. „Unge Kart, gjør
mig nogte Votfepinder, medens du ei har Andet
at gjøre;" men Gustav fvarede. „Jkke kan jeg gjvre
Eder Votfepinder."
Dagen derpaa kom han tit Sværdfjø Præstegaard,
hvor han først gik tit Drengene paa Laaven^ hjalp dem
at tærske øg underrettede flg imidlertid øm Hr. Jons
Tænkemaade. Da han kunde mærke, at denne ei var af
det danske Parti, aabenbarede han fig for ham og blev
vel modtagen og hufet i tre Dage. Ogfaa med ham
*) Endnu feer man i afsides Landsegne faadanne lange
Haand-klæder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
